Spansk hattrick i Milano-Sanremo

spurt. Oscar Freire anfører det tætpakkede felt på målstregen som vinder af Milano-Sanremo.
spurt. Oscar Freire anfører det tætpakkede felt på målstregen som vinder af Milano-Sanremo.
Lyt til artiklen

Med den tredobbelte spanske eksverdensmester Oscar Freire (Rabobank) som suveræn spurtvinder foran to af de andre fremtrædende favoritter belgieren Tom Boonen (Quick Step) og italieneren Alessandro Petacchi (Lampre) sluttede årets første klassiker Milano-Sanremo endnu engang med en verdensklassesprinter først over stregen.

STATISTIK Her er alle facts om Milano-Sanremo

Men inden det kom så vidt, havde den danske mester Matti Breschel (Saxo Bank) i høj grad været med til at præge begivenhederne i den 298 km lange udfordring, og han noteredes da også slutteligt for en 11. plads, hvilket understreger, at han er stærkt på vej til at etablere sig blandt de skrappeste klassikerspecialister på den internationale cykelscene.

Kiggede for længe på hinanden
På de to sidste stigninger, Cipressa og Poggio, sad den 25-årige dansker med helt fremme, og på nedkørslen fra sidstnævnte kom han endda med i et lovende fremstød sammen med belgieren Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto), nordmanden Thor Hushovd (Cervélo) samt italienerne Vincenzo Nibali (Liquigas) og Filippo Pozzato (Katusha).

»Desværre kiggede vi for længe på hinanden, uden at kunne finde ind i det perfekte samarbejde, og så kom der en gruppe op bagfra«, fortæller Matti Breschel.

»Overordnet er jeg meget tilfreds, fordi jeg fik et klart bevis på, at formen er, hvor den skal være, og det styrker selvtilliden gevaldigt til Flandern Rundt og Paris-Roubaix i begyndelsen af april, som jo egentlig skulle ligge endnu bedre til mig«.

Lille gruppe kæmpede om topplaceringerne
I den afsluttende fase var kun omkring 30 mand fremme til at kæmpe om topplaceringerne, og Freire, der ligeledes vandt Milano-Sanremo i 2004 og 2007, var uhyre overbevisende i spurten.

Brian Holm tror på dansk succes i klassiker Team Saxo Bank havde også den schweiziske tempotrumf Fabian Cancellara med i den forreste gruppe, men han havde ikke det nødvendige overskud til at iværksætte et overrumplingsangreb som det, der for to år siden indbragte ham sejren. Cavendish blev nr. 89 Sidste års vinder Mark Cavendish (HTC-Columbia) blev sat på Cipressa med knap 25 km tilbage, og han noteredes som nr. 89 med et minus på 6.12 minutter til Freire. I samme gruppe sluttede blandt andre også det norske håb Edvald Boasson Hagen (Sky) og Team Saxo Banks Anders Lund. Løbets to andre danske deltagere Lars Bak (HTC-Columbia) og Frank Høj (Saxo Bank) befandt sig som henholdsvis nr. 121 og 127 blandt 32 ryttere, der alle var 10.07 minutter efter Freire. Regn over Milano Vejrguderne havde ikke ganske fattet rytternes ønske om at blive tilgodeset med gunstige betingelser, for efter en solbeskinnet fredag regnede det, da de 199 deltagere – Francaise des Jeux var det eneste af de 25 firmahold, der ikke mødte fuldtalligt frem – trillede ud fra Castello Sforesco i hjertet af Milano til den reelle start på Via della Chiesa Rossa.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her