Saxo Banks tempokonge sejrede i Flandern

Sejr. Fabian Cancellara snød belgiske  Tom Boonen på den næstsidste stigning af Flandern Rundt og kunne køre alene i mål.
Sejr. Fabian Cancellara snød belgiske Tom Boonen på den næstsidste stigning af Flandern Rundt og kunne køre alene i mål.
Lyt til artiklen

Med en magtfuld forcering på Kapelmuur – den næstsidste af den 15 stigninger i Flandern Rundt – satte Team Saxo Banks schweiziske tempofænomen Fabian Cancellara den sidste af sine rivaler i den 94. udgave af den belgiske klassiker til vægs. Og det var vel at mærke ikke hvem-som-helst, den 29-årige schweizer knuste på den stejle klatretur med de toppede brosten med 15 af de 262,3 km tilbage. I udbrud med Boonen i 30 km For i godt 30 km havde Cancellara fulgtes med løbets anden topfavorit, det belgiske nationalidol Tom Boonen (Quick Step), og de to havde udvist et glimrende samarbejde, indtil schweizeren besluttede sig for at satse alene. Mens Cancellara blev siddende i sadlen på vej op mod toppen, kæmpede Boonen stående i pedalerne indædt for at følge sin rival. Men alle belgierens anstrengelser var nytteløse, og de resterende 15 km demonstrerede schweizeren så de kvaliteter, der har gjort ham til både verdensmester og olympisk guldvinder i enkeltstart.

Vind eller forsvind for dobbelt vinder På opløbsstrækningen kunne han i fulde drag nyde jublen, der skyllede op omkring ham, for han krydsede stregen med et forspring på lidt over et minut til Boonen, mens belgieren Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) i en tomandsspurt mod landsmanden Björn Leukemans (Vacansoleil) sikrede sig tredjepladsen et minut senere. Forårets store mål Allerede i vinter proklamerede Cancellara, at han i denne sæson ville jagte triumfen i Flandern Rundt og dermed øge samlingen af imponerende bedrifter, der foruden formidable præstationer i Tour de France som bekendt også omfatter bl.a. sejren i Milano-Sanremo 2008 og Paris-Roubaix 2006. Det var sæsonens ottende sejr for Team Saxo Bank og den tredje for Cancellara og med den aktuelle form skulle det bestemt ikke undre, om han også vil være at finde i forreste række på søndag i Paris-Roubaix. Angreb sammen på Molenberg De to topfavoritter fandt sammen på Molenberg – den 10. af de 15. stigninger – med 45 km til mål. Cancellara forcerede, og Boonen var straks efter ham, og dermed var de to stjerner atter frontfigurer som for lidt over en uge siden i E3 Prijs Vlaanderen, hvor Cancellara overrumplede Boonen og spanieren Juan Antonio Flecha (Sky) med et solofremstød i finalen. Selv om de ved foden af Molenberg havde haft selskab af adskillige af de øvrige mest fremtrædende navne i løbet – heriblandt også den amerikanske superstjerne Lance Armstrong (RadioShack), der længe gjorde et overraskende stærkt indtryk – formåede de på den stejle klatretur at gøre så stor en forskel, at ingen formåede at hente dem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her