Michael Rasmussens drømme om en hurtig tilbagevenden til en fremtrædende position på den internationale cykelscene har lidt et alvorligt knæk. Den tidligere danske bjergkonge og indehaver af den gule førertrøje i Tour de France har nemlig fået konstateret mononukleose – populært kaldet kyssesyge – og dermed er alle hans konkurrenceaktiviteter indstillet på ubestemt tid. Frustrerende og betryggende »På den ene side er det selvfølgeligt dybt frustrerende at være sat ud af spillet på et tidspunkt, hvor jeg står overfor nogle af de vigtigste opgaver i foråret overhovedet«, fortæller Michael Rasmussen fra hjemmet i Italien. »På den anden er det trods alt betryggende at have fået helt klar besked på, hvad der er galt. Nu er der ikke andet at gøre end at vente med at køre løb igen, indtil jeg bliver raskmeldt, og hvornår det sker, er umuligt at sige i øjeblikket«. Udgik af Settimana Lombarda Den 35-årige Michael Rasmussen gennemgik kort inden prologen i Settimana Lombarda 31. marts en helbredsundersøgelser efter i længere tid at have følt sig træt og ude af stand til at yde sit maksimale. En blodprøve afslørede, at der var noget galt, og efter samråd med en læge besluttede danskeren sig for ikke at stille op på 1. etape i det italienske arrangement for i stedet at få udført et mere omfattende tjek.
LÆS OGSÅ Nu ved Michael Rasmussen hvorfor formen udebliver
Har haft sygdommen i to måneder
»Når jeg, som tilfældet var, blev nr. 119 på den indledende bjergenkeltstart i Settimana Lombarda, hvor jeg under normale omstændigheder skulle have kæmpet med om sejren, var det oplagt, at der var noget rivende forkert«, konstaterer Michael Rasmussen.
»Det har så vist sig, at det drejer sig om mononukleose, og at jeg sandsynligvis har haft sygdommen i kroppen i to måneder. Dermed har jeg fået en tilbundsgående forklaring på, hvorfor jeg ikke på noget tidspunkt har været i nærheden af at ramme topformen, men blot har følt mig sløj og fuldstændig uoplagt uden egentlig at kunne forstå hvorfor«.
Læge råder Michael Rasmussen til at stå af cyklen »Efter de lægelige udsagn, har jeg altså kørt fem etapeløb med en organisme, der har været svækket af mononukleose, og så er det jo ikke så mærkeligt, at det kun er blevet til skuffelser«. Store opgaver i Italien og Spanien Michael Rasmussen begyndte sæsonen i Giro di Reggio Calabria 30. januar og gennemførte som nr. 81. Kort efter stod han af på 2. etape i Tour Méditerranéen, blev nr. 41 i Sardinien Rundt, opgav i Settimana Coppi & Bartali og 1. april altså også i Settimana Lombarda. Efter planen var det meningen, at han skulle have kørt Giro del Trentino fra 20. til 23. april og Giro dell’Appennino 25. april for så at sætte kursen mod Spanien og Subida al Naranco 27. april samt Vuelta Asturias fra 28. april til 2. maj. Havde satset på topresultater »Det er de løb, jeg lige fra starten af sæsonen har satset på at lave topresultater i, fordi de passer så godt til mig«, fastslår Michael Rasmussen. »Nu kan jeg glemme alt om overhovedet at stille op. Jeg træner fortsat, men kan ikke presse mig selv til det yderste. Alligevel føler jeg, det er vigtigt, at jeg holder mig i gang, så jeg ikke er handikappet mere end højst nødvendigt, når jeg får grønt lys til at startefor alvor igen«. »Ingen har endnu kunnet fortælle mig, hvornår det bliver, og det er meget deprimerende at stå helt magtesløs og se på, at begivenhederne blot går min næse forbi«. En standhaftig virus


























