Den seneste halve snes dages varmeste navn på den internationale cykelscene, sejrherren i Flandern Rundt og Paris-Roubaix, Fabian Cancellara, tæller endnu på knapperne om, hvorvidt han skal fortsætte sin optræden på højeste niveau også i den kommende søndags Amstel Gold Race.
LÆS OGSÅ Cancellara i ny storslået klassikeropvisning
Chefen Bjarne Riis understregede efter triumfen i Paris-Roubaix, at han håbede, at den 29-årige schweizer ville stille til start i både den hollandske klasser og Liège-Bastogne-Liège den efterfølgende søndag.
Vil ikke presse superstjernen
Samtidig fastslog den tidligere Tour de France-vinder imidlertid også, at han ikke ønsker at presse sin superstjerne, hvis denne føler, at han trænger til en pause ovenpå den seneste tids succesrige satsning.
Og dette sidste antydede Cancellara i søndags meget klart, at han ønsker.
Cancellara overtrumfer mytiske legenderKan vente til lørdag eftermiddag Det er denne problemstilling, der endnu ikke er fundet nogen løsning på, og Bjarne Riis’ højrehånd sportsdirektør Kim Andersen, der overtager rattet i servicevognen i den sidste del af klassikerperioden, ved heller ikke, hvornår det sker. »I princippet kan vi jo vente lige til lørdag eftermiddag, når navnene på rytterne skal opgives til arrangørerne«, siger Kim Andersen. »I øjeblikket lader vi tiden arbejde for at se, om Fabian måske alligevel får lyst til at køre. Det kan jo være, at motivationen melder sig, når han har fået de seneste krævende opgaver lidt på afstand«. Stærkt hold med Schleck-brødrene i spidsen




























