Mens en af forårets mest markante skikkelser på landevejene, Joaquin Rodriguez (Katusha), måtte erkende, at kræfterne ikke rakte til at presse cyklen forbi verdensmesteren Cadel Evans (BMC) i finalen af Flèche Wallonne, kan den 30-årige spanier trøste sig med, at andenpladsen i den belgiske klassiker betød, at han strøg helt til tops på verdensranglisten. Flèche Wallonne var det 11. af de 26 løb, som tæller i denne sammenhæng, og med de 60 point, Rodriguez scorede på Muren i Huy, overtog han føringen fra sin landsmand Luis Leon Sanchez (Caisse d’Epargne). Gilbert avancerede også Også vinderen af Amstel Gold Race, Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto), der har erklæret, at han har førstepladsen på verdensranglisten som et af sine mål, rykkede forbi Sanchez, selv om den 27-årige belgier ikke fik opfyldt drømmen om endnu en sejr i Ardennerne. Gilbert krydsede stregen som nr. 6 i en gruppe på ni ryttere, der alle fik noteret et minus på 11 sekunder til Evans. Foran sig havde belgieren foruden podietrioen Evans, Rodriguez og Alberto Contador (Astana), der alle fik noteret samme tid, også spanieren Igor Anton (Euskaltel), som var seks sekunder efter den australske verdensmester, og italieneren Damiano Cunego (Lampre), der var yderligere tre sekunder bagud. Andy Schleck og Valverde i selskab med Gilbert Gilbert havde selskab af to andre af de fremtrædende favoritter, spanieren Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne), der blev nr. 8, og luxembourgeren Andy Schleck (Saxo Bank), der fulgte lige efter. På verdensranglisten fører Joaquin Rodriguez nu med 268 point, mens Gilbert har 232 og Luis Leon Sanchez på tredjepladsen 222. Belgieren Tom Boonen (Quick Step), der holder pause i øjeblikket, er nr. 4 med 216, mens Valverde indtager femtepladsen med 211. Cancellara holdt Evans bag sig Team Saxo Banks schweiziske tempofænomen Fabian Cancellara holdt med sine 200 point for sejrene i Flandern Rundt og Paris-Roubaix lige netop Cadel Evans bag sig. Australieren nåede op på 196, mens Contador med de 50 point for tredjepladsen nu har 157 og er nr. 8 i hierarkiet. På søndag er der yderligere point at hente i Liège-Bastogne-Liège.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politiken mener: Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme
-
Planlægningen er i gang: Sådan vil Kreml beskrive »sejren« over Ukraine
-
Trump glemte at fortælle, at Saudi-Arabien satte en kæp i hjulet
-
Elisabet Svane: Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes træk
-
Han har det hele: Smuk kæreste, karriere, herskabslejlighed. Men han er også en lille smule psykopat
-
Her er partiernes krav til den kongelige undersøger
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























