For australieren Matthew Lloyd (Omega Pharma-Lotto), der fylder 27 på næste lørdag, udviklede den 172 km lange 6. etape i Giro d’Italia fra Fidenza til Marina di Cararra sig til en gigantisk jubelfest. Ikke alene sikrede Lloyd sig karrierens hidtil fornemste triumf, da han med over et minuts afstand til den nærmeste forfølger schweizeren Rubens Bertogliati (Androni Giocattoli) kunne modtage publikums hyldest som suveræn vinder af dagens styrkeprøve. Vandt alle tre bjergspurter Han havde også tilkæmpet sig retten til endnu en podieoptræden, idet han med sejr i alle tre bjergspurter på etapen overtog den grønne førertrøje i denne konkurrence fra tyskeren Paul Voss (Milram), som ingen point scorede i dag. Endnu er de rigtige klatrere dog ikke begyndt at røre på sig, men indtil videre kan Lloyd glæde sig over, at han har 13 point mod tyskerens 10. Succes i Baby Giroen Det er fire år siden, Matthew Lloyd gjorde sig fordelagtigt bemærket i amatørudgaven af Giro d’Italia, den såkaldte Baby Giro. Han sluttede på en samlet tredjeplads i det 10 dage lange arrangement efter italieneren Dario Cataldo, der nu kører for Quick Step og ligeledes er med i Giroen, og ukraineren Dmitry Grabovsky, som har kontrakt med ISD og for få dage siden var udsat for et voldsomt styrt under træningen. Australsk mester for to år siden I 2006 noteredes Lloyd ligeledes for sine tre første sejre i løb på den internationale terminsliste, og han skiftede efter sæsonen fra hjemlandets South Australia-mandskab, der har produceret så mange store talenter, til Predictor-Lotto. Det belgiske mandskab har siden ændret navn et par gange for at promovere en af hovedsponsorernes – et medicinalfirma – forskellige produkter, uden at det dog har påvirket Matthew Lloyds løbebane. Sin indtil i dag eneste gevinst i tiden som ProTour rytter opnåede australieren, da han i 2008 sikrede sig det nationale mesterskab – i øvrigt med Team Saxo Banks aktuelle debutant, Ritchie Porte, på fjerdepladsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.