Kun et døgn efter at have være tæt på at ryge udenfor tidsgrænsen og dermed også ud af hele løbet på grund af en punktering på et kritisk tidspunkt, greb Team Saxo Banks danske veteran Nicki Sørensen ud efter lykken på den 173 km lange 17. Giro d’Italia etape fra Brunico til Peio Terme. Den 34-årige veteran, der allerede har en etapesejr i både Tour de France og Vuelta a Espana på generaliebladet, havde dog ikke held til at føje en Giro-triumf til samlingen i denne omgang, men måtte slå sig til tåls med, at han i allerhøjeste grad var ved til at præge begivenhederne på endnu en hård dag i Dolomitterne. Kom til kort inden finalestigningen Nicki Sørensen var nemlig med i det 19 mands udbrud, der etableredes efter 56 km, og det var en af disse lykkeriddere, franskmanden Damien Monier (Cofidis), der hyldedes som sejrherre efter den afsluttede 10 km lange klatretur op til målet i Pejo Terme 1.393 meter over havets overflade. Team Saxo Banks stærke, danske slider kom til kort, umiddelbart inden finalestigningen, da Monier angreb sammen med hollænderen Steven Kruijswijk (Rabobank) og tyskeren Danilo Hondo (Lampre). Nickii Sørensen på 11. pladsen Ingen af de øvrige 16 i front formåede at svare effektivt igen på dette fremstød, og nøjagtigt det samme var tilfældet, da Monier forcerede med tre km tilbage. Det skete på den skrappeste del af stigningen, og franskmanden kæmpede sig i mål med et forspring på 36 sekunder Hondo, mens Kruijswijk var yderligere tre sekunder efter. For Nicki Sørensen mundede anstrengelserne ud i en 11. plads, og han krydsede stregen med et minus på 2.10 minutter til Monier. Første sejr som professionel Den 27-årige Moniers præstation er ekstra imponerende, eftersom det er først gang, han overhovedet er noteret for en sejr, siden han i 2004 blev professionel på det franske Cofidis-mandskab, der stadig er hans arbejdsgiver. Selvom Monier var omkring 10 minutter før feltet med alle Giroens hovedpersoner, fik hans triumf ingen betydning sammenlagt. Inden etapen var franskmanden to timer efter spaniereren David Arroyo (Caisse d’Epargne), der stadig er indehaver af førertrøjen, og i det hele taget medførte etapen kun ubetydelige ændringer i toppen af klassementet. Liquigas satte højt tempo Som forudset forholdt favoritterne sig nemlig afventede indtil den afsluttende stigning, og det var først på nøjagtigt samme sted, hvor Monier satte sin succesrige offensiv ind, at de store navne begyndte at røre på sig. Det var endnu engang Liquigas, der viste sig som det dominerende mandskab, men den høje fart, holdet satte på de sidste tre km, formåede ikke afgørende at overrumple konkurrenterne. Op mod målet var det Vincenzo Nibali, der førte an med Ivan Basso på hjul, men det var først, da Michele Scarponi (Androni Giocattoli) rykkede eksplosivt ganske kort før stregen, at der opstod ganske små huller i førergruppen. Porte øgede føringen i ungdomskonkurrencen Det betød bl.a. at Team Saxo Banks Richie Porte, som atter på imponerende vis havde fulgte de bedste op ad bjerget, mistede otte sekunder på de sidste få hundrede meter. Det danske mandskabs australske debutant er dog stadig på tredjepladsen sammenlagt, men verdensmesteren Cadel Evans (BMC) rykkede en anelse nærmere og er nu 25 sekunder efter. Til gengæld øgede Porte føringen i ungdomskonkurrencen, eftersom den farligste trussel mod hans position, kroaten Robert Kiserlovski (Liquigas) ikke var med hjem i gruppen med topnavnene. 17 hold med i udbruddet 17 af de 22 mandskaber var repræsenteret i det lange udbrud – de fem, som ikke var med, var Liquigas, Garmin, Quick Step, Acqua & Sapone og Footon-Servetto – og det skabte et lovende udgangspunkt for, at det kunne holde hjem. I en håndevending var der da også etableret et markant forspring. Det nåede maksimalt op på 12.20 minutter, og på toppen af dagens første bjerg, Passo delle Pallade, hvorfra der endnu var 67 km til mål, var det stadig lige over otte minutter. Caisse d’Epargne kontrollerede tempoet Det voksede endda igen på nedkørslen, da Caisse d’Epargne, som kontrollerede farten i feltet det meste af etapen, slappede en anelse af, og da udbryderne nåede frem til den afsluttende klatretur, noteredes det til næsten 11 minutter. På det tidspunkt havde Monier, Kruijswijk og Hondo skaffet sig et forspring på cirka et halvt minut til de tidligere følgesvende i udbruddet, og dermed var signalet givet til dysten om etapesejren.