Efter tre ugers knaldhårdt slid og en storslået jubeldag begynder Giro d’Italia–vinderen Ivan Basso allerede i dag så småt at planlægge den næste store opgave – Tour de France, som indledes 3. juli i Rotterdam. »Jeg har tænkt mig at slappe af en lille uges tid sammen med min familie, men det betyder ikke, at jeg glemmer, hvad der venter forude«, sagde Ivan Basso til italienske medier i timerne efter de overdådige jubelscener i Verona. Til Frankrig i næste uge »I morgen aften tager jeg fat på at planlægge, hvordan tiden op til Touren skal anvendes. Jeg har selvfølgelig sat mig ind i ruten, men det sker endnu mere indgående i de kommende dage. Hidtil har alt nemlig været fokuseret på Giroen«. » Der bliver også tid til at køre et par kriterier, men om en uge sætter jeg kursen mod Frankrig for at studere de vanskeligste etaper nærmere«. Contador i en klasse for sig selv Den 32-årige italiener lægger ikke skjul på, at han stiller op i Touren med store ambitioner. Men heller ikke på, at én mand efter hans mening rager op over alle andre. »Alberto Contador er i særklasse øjeblikkets bedste etapeløbsrytter«, fastslår Ivan Basso. »Men når det er sagt, føler jeg, at jeg befinder mig i en lille gruppe sammen med Andy Schleck, Cadel Evans og Lance Armstrong lige efter Contador«. »Derfor kommer jeg også til Touren med store forventninger. Det er et løb, som i den første del af min karriere gav mig mange store glæder, og jeg er parat til at betale tilbage i form af en meget målrettet indsats på de franske landeveje«. En lang, sej kamp Ivan Basso afslørede i øvrigt, at hans kone midt under Giroen havde fortalt ham, at han skal være far for tredje gang. »Den sejr, jeg nu har sikret mig, dedikerer jeg til min familie og alle de mennesker, der har lidt ved min side i de svære tider og nu føler en enorm tilfredsstillelse ved at se mig vende tilbage på højeste niveau«, siger Ivan Basso med henvisning til perioden, da han var udelukket i to år på grund af sin indblanding i den spanske dopingskandale Operacion Puerto. »Det har været en lang, sej kamp at nå hertil, hvor jeg står nu. Sejrene kom jo bestemt ikke med det samme, men jeg vidste, jeg var på rette vej, da jeg sidste år blev nr. 5 i Giroen og senere nr. 4 i Vuelta a Espana«, konstaterer Ivan Basso.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























