Efter Sebastian Landers sejr på 1. etape tegnede andendagen af det canadiske Nations Cup arrangement Coupes des Nations Ville de Saguenay længe til at blive den helt store nedtur for det danske U 23 landshold. Men i den afsluttende fase fik Christopher Juul-Jensen – nr. 2 ved sidste weekends nationale U 23 mesterskab efter holdkammeraten fra Glud & Marstrand Horsens-LRØ Rådgivning Ricky Enø Jørgensen – nye kræfter, og i et stærkt splittet felt kørte han en flot andenplads hjem. Landstræner havde opgivet håbet »Jeg havde egentlig skrevet nekrologen over vores indsats, efter at vi havde lavet flere fejl undervejs«, siger Danmarks Cykle Unions U 23-landstræner, Morten Bennekou, til cyclingworld.dk. »Chris lå til at blive mellem nr. 5 og 10, men så fik han kæmpet sig fantastisk tilbage og var med til at spurte om sejren«. 20-årige Christopher Juul-Jensen blev kun overtrumfet af Daniel Girmazion, der kommer fra Eritrea, men i denne sammenhæng stiller op på et mixed mandskab, som repræsenterer den internationale cykelunion, UCI. De andre danskere mistede tid Juul-Jensen og Girmazion fik samme tid, mens sloveneren Luka Mezgec på tredjepladsen var ét sekund efter. De danske forhåbninger om en samlet topplacering skal nu sandsynligvis knyttes til Christopher Juul-Jensen, eftersom alle de andre rød-hvide deltagere satte meget tid på den krævende etape med start og mål i La Baie. Nicki Rasmussen blev som nr. 21 næstbedst med et minus på 2.51 minutter, Ricky Enø Jørgensen mistede 3.09, Mads Meyer 5.39 og Sebastian Lander samt Pelle Clapp 15.01 minutter. Tæt kamp i den samlede stilling Daniel Girmazion, der er den første cykelrytter fra Eritrea, som nogensinde har opnået et markant resultat på den internationale scene, fører nu også sammenlagt 12 sekunder for Luka Merzgec, mens kasakheren Arman Kamyshev besætter tredjepladsen 21 sekunder efter. Christopher Juul-Jensen er nr. 8 med 29 sekunder op til Girmazion, mens de nærmeste rivaler følger otte sekunder efter, så endnu er kampen om de endelige topplaceringer særdeles åben. Foreløbig har Christopher Juul-Jensen imidlertid bidraget med to point til Danmarks samlede Nations Cup regnskab, og det betyder endnu et avancement i hierarkiet. Danmark op på sjettepladsen Danmark er nu oppe på sjettepladsen – kun to point efter Portugal, der indtil videre besætter den sidste af de fem positioner, som giver ret til en ekstra billet til U 23 VM i Australien Men Portugal er ikke med i Canada, og det samme gælder Rusland, som også er indenfor dansk rækkevidde på tredjepladsen. Så hvis Christopher Juul-Jensen er i stand til at køre en samlet top 10 placering hjem, tegner det lovende for Danmark inden den sidste af de syv Nations Cup-afdelinger, Tour de l’Avenir, i begyndelsen af september.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview