I en medrivende duel på en af cykelhistoriens mest legendariske tinder Alpe d’Huerz mellem storfavoritten, den etablerede spanske verdensstjerne Alberto Contador (Astana) og den slovenske opkomling Janez Brajkovic (RadioShack) fik begge anledning til at juble efter det storslåede show. Contador krydsede målstregen som vinder af kongeetapen i Critérium du Dauphiné, men klinet til hans baghjul fuldendte Lance Armstrong-lærlingen i den gule førertrøje strabadserne på andenpladsen og kom dermed et kæmpeskridt nærmere karrierens uden sammenligning største triumf. Contador prøvede til det sidste Og hvis Janez Brajkovic i morgen virkelig kan hyldes som endelig vinder, sættes hans bedrift i relief af den kendsgerning, at Tour de France-kongen Alberto Contador til det sidste på finalefærden op mod toppen af Alpe d’Huez forsøgte at knække den 26-årige slovener. Contadors Astana-mandskab satte et hårdt tempo frem mod den afsluttende 13,8 km lange stigning med de 21 hårnålesving, efter at et stort udbrud havde præget det meste af etapen. Lykkeridderne var imidlertid chanceløse, da Contador og Co. først skruede op for turboen, og som den sidste blev spanieren Oscar Pujol (Cervélo) hentet 10 km fra mål. Brajkovic var isoleret Da klatreturen begyndte, isoleredes Brajkovic hurtigt, mens Contador stadig havde gårsdagens sejrherre Daniel Navarro, Jesus Hernandez og italieneren Paolo Tiralongo hos sig. Denne trio banede på forbilledlig vis vejen for deres kaptajn, men da Contador satte sit første fremstød ind med knap ni kilometer tilbage, var Brajkovic omgående på vagt. Uden besvær fulgte han med, da Contador forcerede, og uanset hvad spanieren forsøgte, var det umuligt for ham at nedkæmpe sin rival. Contador bedre end sidste år Igen og igen trådte spanieren af, men den dybt koncentrerede slovener havde hele tiden overskud til at svare igen. På et tidspunkt nåede nogle af konkurrenterne op igen, men på de sidste kilometer var det atter udelukkende et opgør mellem Contador og Brajkovic. Sidstnævnte forsøgte at køre en lang spurt, da det sidste sving op mod målet var passeret, men ubesværet passerede Contador ham uden dog at få nogen tidsgevinst ud af sejren. Spanieren avancerede dog til den samlede andenplads, og hvis det er et fingerpeg i retning af det forestående Tour de France, får modstanderne i den tre uger lange rundtur noget at se til. Sidste år sluttede Contador nemlig som nr. 3 i Dauphiné for som bekendt at være suveræn, da det gjaldt i Touren. Flot dansk indsats på bjerget Amerikaneren Tejay Van Garderen (HTC-Columbia) leverede en ny fornem fighterindsats og begrænsede sit nederlag, så han kun passeredes af Contador i klassementet, og altså fortsat har en podieplads i behold. En flot dansk indsats på den krævende etape noteredes af Team Saxo Banks Anders Lund, der kun var lidt over to minutter efter den førende duo i mål, og dermed placerede sig mellem de 20 bedste. Endnu en hård dag venter Selv om de skrappeste strabadser i Critérium du Dauphiné nu er overstået, er det langt fra paradekørsel, der venter på de afsluttende 148 km i morgen fra Allevard-les-Bains til Sallanches. På de første cirka 90 km frem til Sallanches konfronteres rytterne således med den 11,2 km lange tur op til toppen af Côte des Rafforts – ikke voldsomt krævende, men tilstrækkelig til, at der er basis for at etablere et godt udbrud. Hektisk stigning på afsluttende rundstrækning Når Sallanches er nået, sluttes af med en rundstrækning på 11 km, der skal gennemkøres fem gange, og her bliver der i allerhøjeste grad også brug for klatrekvaliteterne. Denne finalerute omfatter nemlig en kort hektisk stigning på 2,4 km med en gennemsnitlig procent på 9,2. Efter den femte passage er der fem km til mål, og det kræver maksimal opmærksomhed hele vejen fra de bedst placeredes side, hvis der ikke skal sættes kostbar tid til. En hyldest til Hinault Udover at være det sidste element i Critérium du Dauphiné tjener etapen også som en hyldest til en af Frankrigs største cykelstjerner gennem tiderne, Bernhard Hinault, der blev verdensmester i Sallanches for 30 år siden. Og eftersom Hinault er ansat af Tour de France-selskabet, der for første gang arrangerer det traditionsrige cykelløb, og blandt andet fungerer ved sejrsceremonierne, er det givetvis ingen tilfældighed, at han skal hylde den endelige vinder netop i Sallanches. SOFASPILHusk at sætte dit hold til Sofa-Touren senest 3. juli
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























