Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Succes trænger spritkørsel i baggrunden

Motoren. Fabian Cancellara er fortsat i spidsen i Schweiz.
Motoren. Fabian Cancellara er fortsat i spidsen i Schweiz.
Lyt til artiklen

Mens Team Saxo Banks Fabian Cancellara uden problemer forsvarede sin gule førertrøje på den 167 km lange 2. etape i Tour de Suisse fra Ascona til Sierre, kunne den 26-årige tysker Heinrich Haussler (Cervélo) fryde sig over sæsonens første sejr. Samt over at hans flotte finale nu giver anledning til helt anderledes positiv omtale, end da han senest for alvor var i mediernes søgelys. Fest med vennerne endte uheldigt I slutningen af maj, da Haussler var taget hjem i utide fra Tour of California for at få behandling for problemer med knæet, brugte den unge tysker nemlig også tiden til at feste med vennerne. Det fik så uheldig en udgang, at han blevet taget for spritkørsel efter at have været involveret i et trafikuheld udelukkende med materiel skade. Haussler måtte stå offentlig frem og undskylde samt love bod og bedring. Og dagens triumf i Tour de Suisse indikerer klart, at han er tilbage på ret kurs. Vanskelig start på sæsonen Ikke alene på grund af de særdeles uheldige episode i hjembyen Freiburg har Haussler været gennem en vanskelig periode. Han blev tvunget til at gå ud af Paris-Nice på 4. etape i begyndelsen af marts på grund af en knæskade, og han vendte første tilbage et par måneder senere i Tour of California. Først nu har han imidlertid været i stand til at genoptage den successerie, der sidste år indbragte ham seks sejre med triumfen på Tour de France-etapen fra Vittel til Colmar som den største, da han kom i mål med et forspring på over fire minutter til den nærmeste rival. Kun 66 med hjem i første gruppe I dag henviste Haussler i en tæt massespurt spanieren Pablo Urtasun (Euskaltel), italieneren Marco Marcato (Vacansoleil) og den spanske tredobbelte eksverdensmester Oscar Freire (Rabonak) til de følgende pladser. Med hjem i den første store gruppe var kun 66 af de 166 fuldførende ryttere, og det medførte væsentligt flere ændringer i det samlede klassement, end de fleste nok havde regnet med. Fuglsang op som nr. 8 Således forsvandt to af de bedste fra gårsdagens enkeltstart, sloveneren Peter Sagan (Liquigas) og italineren Manuel Quinziato (Liquigas) ud af top 10, hvilket indebærer, at Team Saxo Banks Gustav Larsson og Jakob Fuglsang rykker op som henholdsvis nr. 5 og 8. Fabian Cancellara krydsede målstregen som nr. 12, og han er dermed fortsat i gult, når Tour de Suisse i morgen på den 196,5 km lange 3. etape fra Sierre til Schwarzenburg nærmer sig hans hjemby Bern. Mange sprintere blev sat af »Vi kom til at bestille mere på etapen, end jeg havde regnet med for at forsvare Fabians trøje«, fortæller Team Saxo Banks sportsdirektør Kim Andersen. »Jeg havde håbet, at holdene med de stærke sprintere ville hjælpe til i jagten på udbryderne, men flere af de spurthurtige folk blev sat på Simplonpass tidligt på etapen. De skulle så først lige have samling på tropperne igen, inden de var interesseret i at blande sig«. »Det gjaldt eksempelvis for HTC-Columbia, der måtte vente på Mark Cavendish, inden holdet gik massivt i front med omkring 45 km tilbage. Men ligesom mange andre sprintere kunne Cavendish heller ikke klar den sidste lille stigning, og så forsvandt HTC-Columbia igen«. Stuart O’Grady imponerede »Matti Breschel var også blandt dem, der måtte slippe på det tidspunkt, så vi havde ingen med til at spurte om topplaceringerne på etapen. Men det var jo heller ikke det væsentligste for os i dag«. »Det var et flot stykke holdarbejde, der blev leveret, og specielt imponerede Stuart O’Grady ved at tage en meget stor del af sliddet, da udbruddet skulle holdes i skak. Det var egentlig slet ikke meningen, for Stuart skal jo først lige i gang ovenpå sin pause, men han tog selv initiativet til at gå i front«. Armstrong med i hovedfeltet Dagens etape i Tour de Suisse prægedes at et langt udbrud bestående af russeren Pavel Brutt (Katusha), hollænderen Joost van Leijen (Vacansoleil), tyskeren Matthias Russ (Milram), schweizeren Matthias Frank (BMC) og spanieren Aitor Hernandez (Euskaltel). Den sidste af disse, Pavel Brutt, blev først hentet to km fra mål, og derefter var der lagt op til en massespurt. Superstjernen Lance Armstrong (RadioShack) befandt sig ligesom holdkammeraterne Andreas Klöden og Levi Leipheimer i hovedfeltet. Det samme gjorde seks af Team Saxo Banks ryttere, mens Matti Breschel og Stuart O’Grady mistede henholdsvis 3.09 og 10.59 minutter. Mere bemærkelsesværdigt var det, at ryttere som Kim Kirchen (Katusha), Luis Leon Sanchez (Caisse d’Epargne), Michael Rogers (HTC-Columbia) og Marzio Bruseghin (Caisse d’Epargne) var blandt de mange, der satte tid til og allerede nu er ude af billedet i kampen om topplaceringerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her