Livstidskarantæne til dopingdømt bjergkonge ophævet
dopet. 2008 var Bernhard Kohl iklædt Tourens prikkede bjergtrøje, men det var med heftig hjælp af doping. Østrigeren har siden hjulpet anklagemyndigheden i sagen og fået nedsat sin straf. Arkivfoto.
Lyt til artiklen
Henter...
Om det får nogen praktisk betydning, kan kun tiden vise, men det er en kendsgerning, at det østrigske antidopingagentur, NADA, har ændret livstidsdommen over den tidligere Tour de France–konge Bernhard Kohl til en karantæne, der strækker sig frem til 6. juli 2014.
Til den tid vil det forhenværende cykelidol i Alpelandet være fyldt 32 år, så aldersmæssigt er der absolut ingen hindring for, at han atter kan stille op i konkurrence.
Umuligt at vinde uden doping
Videre sandsynligt forekommer det nu ikke, eftersom pausen under alle omstændigheder vil være så lang, at Kohl næppe giver sig i kast med et nyt eventyr i den krævende idræt.
En formodning, der underbygges af østrigerens udsagn i forbindelse med tilståelsen af at have anvendt bl.a. EPO–produktet Cera.