Efter fjerdepladsen på prologen i onsdags var den danske verdensmester i scratch Alex Rasmussen (Saxo Bank) atter med i front på dagens 178 km lange 2. etape i det hollandske Ster Elektrotoer med start og mål i Schimmert. I masespurten kom Alex Rasmussen dog til kort overfor et effektivt fungerende Sky-mandskab, der forberedte finalen perfekt for newzealænderen Greg Henderson. Sidste mand til at holde farten i top for Henderson var englænderen Russel Downing, og han gjorde det så overbevisende, at han sikrede sig andenpladsen efter sin suveræne holdkammerat, mens Alex Rasmussen susede over stregen som nr. 3. Fire mand tæt på i pointkonkurrencen Den placering rakte til, at den 26-årige dansker hyldedes som ny indehaver af løbets pointtrøje. I denne kappestrid fører Alex Rasmussen nu med 18 point, mens de tre sejrherrer hidtil, Henderson, spanieren Francisco Ventoso (Carmiooro) og hollænderen Jos Van Emden (Rabobank) samt sidstnævnte australske holdkammerat Graeme Brown alle har 15. I det samlede klassement, hvor der endnu kun er minimale forskelle mellem de bedste – 80 ryttere ligger indenfor et minut – røg Alex Rasmussen lidt agterud i går, da han satte 45 sekunder til, og han er derfor nede som nr. 77 med et minus på 51 sekunder. Fører med få hundrededele Ster Elektrotoer føres fortsat af prologvinderen Jos Van Emden, men nu er det kun nogle få hundrededele af et sekund, der skiller ham fra holdkammeraten og landsmanden Lars Boom, som erobrede tre bonussekunder undervejs. Team Saxo Banks bedste er fortsat Michael Mørkøv på 17. pladsen 20 sekunder efter Van Emden. Bortset fra Jonas Aaen Jørgensen, der mistede 1.46 minut, havde det danske mandskab alle mand med hjem i hovedfeltet. Minder om Amstel Gold Race Dagens styrkeprøve fremkaldte klassikerminder, idet den ligesom Hollands største endags løb Amstel Gold Race udspillede sig i det sydøstlige, kuperede hjørne af nationen med det ellers så flade landskab. Rytterne skulle bl.a. forcere Cauberg, hvor målet i Amstel Gold Race befinder sig, men fra toppen af den korte, hidsige stigning resterende i dag godt 40 km. Efter talrige forsøg på at etablere et udbrud lykkedes det efter 30 km italieneren Andrea Tonti (Carmiooro), hollænderen Piet Rooijakkers (Skil-Shimano) og englænderen Peter Kennaugh (Sky) at slippe fri. De fik efter en længere jagt følgeskab af belgieren Stijn Neirynck (Topsport Vlaanderen), og de fire blev først hentet umiddelbart efter, at etapens sjette og sidste bjergspurt var afviklet. I klassikerterræn igen i morgen I morgen, når Ster Elektrotoer aflægger visit i Belgien, skal rytterne prøve kræfter med det terræn, hvor også klassikeren Liège-Bastogne-Liège bevæger sig. Undervejs på de 194 km fra Verviers til La Gileppe passerer feltet bl.a. den berømte stigning La Redoute, og der er udsigt til en dag, som kan skabe ændringer i den samlede stilling. SOFASPILHusk at sætte dit hold til Sofa-Touren senest 3. juli
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























