Saxo Bank efter skuffelse: Andre må tage ansvar

slid. Team Saxo Banks ryttere kom til at arbejde hårdt på første etape af Post Danmark Rundt.
slid. Team Saxo Banks ryttere kom til at arbejde hårdt på første etape af Post Danmark Rundt.
Lyt til artiklen

På det meste af gårsdagens etape i Post Danmark Rundt var det Team Saxo Bank, der leverede det slidsomme arbejde i feltet med at holde udbryderne i skak, men når det i dag gælder de 170 km fra Vildbjerg til Randers, forestiller sportsdirektør Dan Frost sig, at situationen bliver noget anderledes. »Med Matthew Goss i den gule førertrøje er det HTC-Columbias tur til at tage ansvaret«, konstaterer Dan Frost, der ikke lægger skjul på, at han havde regnet med mere støtte fra det amerikanske mandskab«. Forstår ikke Brian Holm »Det var kun Garmin, der til sidst bidrog med at tage føringer, og at det skete, er jeg da glad for. HTC-Columbia og Brian Holm var ikke interesseret, og det forstår jeg egentlig ikke, for vi var jo alle klar over, at holdet råder over nogle gode sprintere. Men nu kan de så få lov til at komme frem i dag, hvis der skal køres et udbrud ind«.

LÆS OGSÅ Brian Holm til rytterne: Ræk fingeren op, hvis I vil vinde

»Jeg ved udmærket, at det forventes af os, at vi her på hjemmebane skaber løbet, og det er vi bestemt også fortsat indstillet på at gøre. Men andre kan jo også godt vise, at de har interesse i at hævde sig, så det ikke er os, der skal tage hele slæbet«.

Ser stadig lovende ud
»Vi har stadig en meget stærk kandidat til at vinde løbet i de seneste to års nr. 1 Jakob Fuglsang, men jeg havde håbet på, at vi ville have haft ét kort mere at spille ud, når vi kommer til den hårdeste etape i morgen til Vejle. Her havde det virkelig været godt også at have haft Richie Porte med helt fremme i det samlede klassementet«.

Australsk sejr efter kaotisk massespurt »Nu har vi stadig foruden Fuglsang også Jens Voigt, Matti Breschel og Andre Steensen, så det ser bestemt lovende ud. Men med tanke på den enkeltstart, Richie Porte er i stand til at fyre af, er det dybt ærgerligt, at han mistede over tre minutter i går«. HTC-Columbia med fire i top–10 Umiddelbart er der på 2. etape udsigt til et forløb, der minder meget om gårsdagens med et tidligt udbrud, der får temmelig lang snor, inden feltet begynder at reagere. Og det skal så vise sig, hvem der har mest is i maven og længst muligt tør spare på kræfterne, inden den afgørende satsning på at neutralisere offensiven etablere. Med den dominans, HTC-Columbia lagde for dagen i gårsdagens spurt – fire mand, Goss, Mark Renshaw, Lars Bak og Hayden Roulston, i top–10 – burde det være indlysende, at holdet ikke vil lade chancen for endnu en etapesejr gå fra sig. Kuperet terræn frem mod finalen Den første del af ruten fra Vildbjerg over Herning og Karup til Frederiks er ret flad, men herefter ændrer terrænet karakter. Dollerup Bakker byder således frem mod Viborg på kuperede udfordringer, og derefter går det videre ad smalle veje og yderligere en række stigninger, som opfordrer til angreb, men næppe volder de professionelle aktører de store problemer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her