Efter to års succesrig læretid på Team Saxo Bank sender den nykårede tredobbelte vinder af Post Danmark Rundt, Jakob Fuglsang, sin første klare melding om sin fremtid. »Det står helt fast, at jeg ikke fortsætter hos Bjarne Riis«, konstaterede Jakob Fuglsang, umiddelbart inden han her til aften startede på Ordrup Cykle Clubs traditionelle gadeløb Tour de Charlottenlund.
LÆS OGSÅ Fuglsang i superform tvinges til pause
Hidtil har Fuglsang indskrænket sig til at sige, at han havde truffet sin beslutning, men det er først nu, han officielt tilkendegiver, at Tiden hos Team Saxo Bank er forbi.
Holdet venter med udmelding
»Foreløbig kan jeg ikke sige, hvem jeg skal køre for til næste år, og det skyldes udelukkende, at holdet ønsker det på den måde. Jeg er fint tilfreds med den aftale, jeg har fået. Jeg har haft to fantastiske år på Team Saxa Bank, hvor vi jo ikke kun er professionelle cykelryttere, men også venner«, fortæller Jakob Fuglsang.
»Jeg føler mig imidlertid overbevist om, at jeg har taget den rigtige beslutning for at komme videre med min karriere«.
Hemmeligheden er så godt som offentlig
Dermed er altså den ene halvdel af den hemmelighed, der nu snart i længere tid har været ret så offentlig, om hvor den 25-årige danske himmelstormer skal udfolde sig de kommende sæsoner, blevet fastslået som en kendsgerning.
Fuglsang og Breschel melder ud om fremtiden Den anden halvdel – hvilket nyt hold, det drejer sig om – er næsten i ligeså høj grad et faktum, eftersom der ikke hersker nogen tvivl om, at Jakob Fuglsang tager med brødrene Andy og Fränk Schleck til det ny storhold, som Bjarne Riis’ forhenværende nære medarbejdere Kim Andersen og Brian Nygaard er i færd med at etablere i Luxembourg. Stærkt Saxo Bank islæt


























