Astana har fundet Contadors afløser

Lyt til artiklen

Når den tredobbelte Tour de France–vinder Alberto Contador til sommer skal forsøge at hjemføre sin fjerde triumf i verdens skrappeste etapeløb og den anden til Team Saxo Bank, efter at Carlos Sastre præsterede det i 2008, er det en velkendt skikkelse, der har overtaget pladsen som kaptajn hos spanierens nuværende arbejdsgiver Astana. Det kasakhiske mandskab meddeler nemlig, at det har skrevet en toårig kontrakt med et af de lysende unge håb på den internationale scene, tjekken Roman Kreuziger, der lige siden sin professionelle debut i 2006 har repræsenteret Liquigas. Juniorverdensmester i 2004 Den 24-årige Kreuziger, der blev juniorverdensmester i 2004, har sin unge alder til trods allerede tre Tour de France–starter bag sig. Han lagde ud med en 13. plads i 2008 og er ved de to seneste optrædener blevet nr. 9, så der hersker ingen tvivl om, at han rummer et stort potentiale, når det gælder de tre uger lange rundture.

LÆS OGSÅ Tour-stjerner kæmper hårdt for positionerne

I denne sæson har Kreuziger vundet Sardinien Rundt efter en etapegevinst undervejs, og han er desuden bl.a. blevet nr. 3 i Paris-Nice, 5 i Amstel Gold Race og 8 i Volta a Catalunya.

Sidste år sejrede han sammenlagt i Tour de Romandie og i 2008 i Tour de Suisse.

Har forlænget med Vinokourov
Det får han i øvrigt lejlighed til at bevise igen i det forestående Vuelta a Espana, som indledes 28. august i Sevilla.

Astana har desuden forlænget kontrakten med den kasakhiske stjerne Alexandre Vinokourov for yderligere et år, så selv om savnet af Contador givetvis vil være særdeles mærkbart, står holdet stærkt rustet til den kommende sæson.

Riccò foretrak Vacansoleil

Endnu et af cykelsportens store talenter, den italienske klatrer Riccardo Riccò, har nu fået fremtiden helt på plads.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her