Næppe er underskriften blevet prentet på kontrakten, der binder den tredobbelte Tour de France–vinder Alberto Contador til Bjarne Riis for de kommende to sæsoner, før jagten på den 27–årige spanier atter går ind.
LÆS OGSÅ Bruyneel hylder Riis for Contador-indkøb
For så attraktiv er manden, der har ry for at være verdens bedste etapeløbsrytter, at der allerede lægges planer for at hverve ham, når han er færdig med perioden i dansk tjeneste.
Erfaren spansk manager vil have landsmanden
Nu kan ingen selvfølgelig vide, om samarbejdet mellem Contador og Riis former sig så vellykket, at parterne ønsker at forlænge det, men en af de mest rutinerede managere i den professionelle cykelsport, spanieren Eusebio Unzue, har allerede offentligt meldt ud, at han vil prøve at sikre sig landsmanden fra 2013 og frem.
Astana har fundet Contadors afløser Unzue, der har været med i ledelsen på det største spanske cykelhold lige fra dengang det tilbage i 1980’erne hed Reynolds og havde blandt andre Pedro Delgado på lønningslisten, siden arbejdede med Miguel Indurain på Banesto og senest har styret Caisse d’Epargne, ville meget gerne have haft fingre i Contador allerede fra den kommende sæson. Kom for sent i denne omgang Problemerne med at finde en økonomisk afløser for Caisse d’Epargne viste sig imidlertid at være særdeles vanskelige, og inden de i sidste uge blev løst, da den spanske telefongigant Telefónica trådte til, så holdet fra 2011 bærer navnet Team Movistar, havde Contador skrevet under med Bjarne Riis.




























