Sæsonens største hjemlige cykelbegivenhed, Post Danmark Rundt, har ry for gennem årene at have præsenteret adskillige lovende unge håb, der siden har opnået stjernestatus. Og den 24-årige italiener Manuel Belletti (Colnago–CSF), der forrige søndag i øsende regn tilkæmpede sig tredjepladsen efter newzealænderen Hayden Roulston (HTC-Columbia) og Matti Breschel (Saxo Bank) på den afsluttende etape, som afvikledes på næste års VM-rute i Rudersdal, kan meget vel på sigt tænkes at slutte sig til denne kategori af pedalatleter. Vandt etape i Giroen Inden han kom til Danmark havde Belletti gjort sig bemærket på den store internationale scene, da han sejrede på 13. etape i Giro d’Italia efter at have deltaget i et langt udbrud. Og i dag leverede han yderligere en meriterende bedrift, da han overtrumfede væsentligt mere etablerede spurtspecialister i gruppen på 21 ryttere, der kom samlet til mål efter de 198 km i den 92. udgave af Coppa Bernocchi. Hondo og Cavendish 2 og 3 På målstregen henviste Belletti nemlig tyskeren Danilo Hondo (Lampre), årets britiske sprinterkonge i Tour de France Mark Cavendish (HTC-Columbia), landsmændene Daniele Colli (Flaminia) og Daniele Bennati (Liquigas) samt amerikaneren Tyler Farrar (Garmin) til de følgende pladser. »Ved at slå så stærke ryttere, synes jeg, at jeg har bevist, at der også skal regnes med mig, når der køres massespurter«, konstaterede en jublende glad Belletti kort efter finalen i Legnano. Cavendish godt tilfreds Mark Cavendish, der i Italien genoptager aktiviteterne efter Tour de France, virkede også ganske godt tilfreds med dagens facit. »Det var blot mit andet løb efter Touren, så jeg har ikke noget at klage over. Nu gælder det om at ramme formen igen i Vuelta a Espana«, sagde Cavendish til italienske medier. Den 25-årige brite, der allerede har opnået 15 etapesejre i Tour de France og fem i Giro d’Italia, hvor han ikke deltog i år, har endnu ikke prøvet kræfter med den spanske rundtur. I 2009 var tyskeren André Greipel spurttrumfen i Vueltaen hos HTC–Columbia, men han stiller i år op i Tour of Britain. Flot ekstrapræmie til gårsdagens vinder Coppa Bernocchi var det sidste af de tre traditionelle endags løb – de to andre var tirsdagens Tre Valli Varesine, som vandtes af ireren Dan Martin (Garmin), og Coppa Agostoni i går med italianeren Francesco Gavazzi (Lampre) på førstepladsen – der indgår i en samlet konkurrence, Trittico Lombardo. Her opnåede Gavazzi de bedste placeringer og sikrede sig dermed en klækkelig præmie på 75.000 kr. Den italienske sæson fortsætter på lørdag med Trofeo Melinda.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen