På en dag, da favoritterne så småt bekendte kulør i Vuelta a Espana, demonstreredes det også, at brødrene Andy og Fränk Schleck styrer på hver sin kurs i den spanske cykelrundtur. Tour de France-helten Andy er gået direkte ind i rollen som hjælperytter uden de store udsigter til selv at skulle brillere, mens storebror Fränk synes parat til at indtage positionen som Team Saxo Banks seriøse bud på en samlet topplaceringer. Fränk Schleck har taget afsæt til Vuelta-succes De konklusioner kan drages efter de 157,3 km fra Marbella til Málaga, hvor Fränk Schleck avancerede til en samlet niendeplads og dermed altså har taget afsæt til den succesrige Vuelta-optræden, han har jagtet, lige siden han i begyndelsen af juli blev sendt ud af Tour de France med et tredobbelt brud på kravebenet. På de franske landeveje varetog Andy Schleck så på fornemste vis Team Saxo Banks interesser, men formodningen om, at den aktuelle form langt fra lever op til den, han stillede til skue i Touren, afsløredes meget klart i dag. Han kom i mål som nr. 103 med et minus på 14.10 minutter i en lille gruppe, hvor også blandt andre holdkammeraten Anders Lund og amerikaneren Christian Vande Velde (Garmin) befandt sig, og dermed er Andy Schleck ekspederet ned på en 98. plads sammenlagt. Dobbelttriumf for Philippe Gilbert Etapen bød også på et bragende farvel til den røde førertrøje for den britiske spurtkanon Mark Cavendish (HTC-Columbia), mens en af forårets fremtrædende skikkelser belgieren Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) til gengæld kunne juble over en formidabel dobbelttriumf, idet han både var først over målstregen og overtog ledertrikoten fra Cavendish. Trods sine exceptionelle kvaliteter som cykelrytter er Gilbert imidlertid ikke inde i billedet til den samlede Vuelta-triumf, fordi han vil få vanskeligt ved at følge med, når de høje bjerge melder sig. Rodriguez tæt på Gilbert Derfor er det også nok så interessant at kaste et blik på de ryttere, der fulgte i kølvandet på belgieren, for blandt dem findes adskillige med ambitioner om at slutte på podiet i Madrid. Det gælder ikke mindst den spanske VM-bronzevinder Joaquin Rodriguez (Katusha), der i den eksplosive finale med en skrap 1,8 km lang stigning op til målet, ganske vist ikke helt kunne hamle op med Gilbert, men som nr. 2 sikrede sig vigtige sekunder til talrige af klassementsrivalerne. Rodriguez var kun tre sekunder efter belgieren, og med den bonus, de erobrede, er de nu også nr. 1 og 2 sammenlagt med 14 sekunder i Gilberts favør. Mentjov på vej frem Spanieren Igor Anton (Euskaltel) og italieneren Vinzenco Nibali (Liquigas) gjorde ligeledes en fin figur i den hektiske afslutning og kom ind som nr. 3 og 4 med minus på henholdsvis 13 og 15 sekunder. Og efter lørdagens elendige holdkørsel af Rabobank dukkede det hollandske mandskabs russiske kaptajn nu også frem. Mentjov, løbets storfavorit, krydsede stregen som nr. 7 18 sekunder efter Gilbert og et enkelt foran en gruppe på otte ryttere, hvor blandt andre Fränk Schleck, spanierne Ezequiel Mosquera (Xacobeo Galicia) og David Arroyo (Caisse d’Epargne) samt hviderusseren Kansatntin Sivtsov (HTC-Columbia) befandt sig. Den spanske veteran Carlos Sastre (Cervélo) fulgte lidt længere nede i rækkerne og noteredes ligesom tjekken Roman Kreuziger (Liquigas) og Team Saxo Banks svensker Gustav Larsson for minus på 30 sekunder. Tidsforskellene er endnu kun små Endnu er tidsforskellene kun meget små, men det er ganske interessant, at en etape som gårsdagens, som trods alt ikke hørte hjemme i den vanskeligste kategori, på den måde kunne skabe en smule luft mellem favoritterne. Nibali indtager nu femtepladsen, Anton er nr. 7, Schleck nr. 9, Kreuziger 14, Sastre 14 og Arroyo 16 med minus på mellem 28 og 47 sekunder, mens Mentjov stadig har et efterslæb fra det kollektive temporidt og som nr. 32 er 57 sekunder efter. Nibali angreb som den første Det var ikke den 15 lange stigning cirka 50 km fra mål, der skabte spredningen mellem disse navne – den gjorde til gengæld ondt på mange andre, eksempelvis Andy Schleck – men selve finalen. Kort efter at den sidste af deltagerne i dagens lange udbrud, spanieren Serafin Martinez (Xacobeo Galicia) var blevet hentet, angreb Nibali som den første ved 1000 meter mærken, men italieneren fik aldrig slået det afgørende hul.r Det lykkedes til gengæld for Gilbert, selv om Rodriguez en overgang syntes at være tæt på at hente ham. Forbereder VM i Vueltaen Belgieren lægger ikke skjul på, at hans overordnede mål med Vuelta-deltagelsen er at bygge formen op til VM i Australien 3. oktober, og dagens præstation indikerer unægtelig, at han er godt på vej. »Jeg er ikke på samme niveau som i foråret, men forhåbentlig lykkes det at nå det i løbet af de kommende uger«, konstaterer Gilbert, der brillerede med en lang række klassikeropvisninger i den indledende fase af sæsonen. Flotte klassikerpræstationer Således vandt han Amstel Gold Race, blev nr. 3 i Flandern Rundt, Liège-Bastogne-Liège og Gent-Wevelgem, 6 i Flèche Wallonne og 9 i Milano-Sanremo. »Jeg kunne godt mærke, at jeg manglede lidt på den lange stigning, hvor jeg ikke kunne følge med de bedste på de sidste kilometer. Jeg kom imidlertid op igen på nedkørslen og fik fantastisk hjælp af mine holdkammerater frem mod finalen, der virkelig passede til mig«. Cavendish og Bak tabte 25 minutter Philippe Gilberts forgænger på Vuelta-tronen, Mark Cavendish, stred sig i mål 25.03 minutter efter belgieren, og flere af hans holdkammerater heriblandt Lars Bak satte nogenlunde det samme til. HTC-Columbia er dog stadig repræsenteret i front i klassementet, eftersom hviderusseren Kanstantin Sivtsov, ameriakneren Teja Vangarderen og slovakken Peter Velits er henholdsvis nr. 3, 4 og 6.
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Det her bør bekymre alle«: Lego sagsøger kunstner
-
Regeringens kurs er rigtig, men tre punkter signalerer panik før åbningstid
-
Løkke: Vi har ingen kontrakt med Enhedslisten. Dragsted: Jo, I har
-
Live: Færre ministerposter til Moderaterne, siger Løkke
-
Elisabet Svane: Mette Frederiksen sagde en ting mandag aften, jeg aldrig har hørt før
-
Politikens fagredaktører har læst regeringsgrundlaget – her er, hvad du skal vide
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Poul Poder




























