Siden den pressemeddelelse, der 27. juni midt under det danske mesterskab bekendtgjorde, at Bjarne Riis’ tidligere nære medarbejdere Brian Nygaard og Kim Andersen er i færd med at etablere et nyt storhold med base i Luxembourg, har de officielle budskaber omkring projektet i storhertugdømmet været lig nul. Nu er det første af slagsen imidlertid dukket op, idet den amerikanske cykelproducent Trek i forbindelse med den igangværende messe i Friedrichshafen, Eurobike 2010, har slået fast, at den skal levere det nødvendige materiale til det ny mandskab. Verdensberømt via Lance Armstrong Trek blev verdensberømt som Lance Armstrongs samarbejdspartner i de syv succesrige Tour de France-felttog fra 1999 og frem og er da også leverandør til den amerikanske superstjernes nuværende arbedsgiver Team RadioShack.
LÆS OGSÅ Armstrong hyrer tidligere Clinton-rådgiver
Trek-cyklerne har været benyttet af ni af de seneste 12 Tour de France-vindere, idet også Alberto Contador kørte på dette mærke i 2007 hos Discovery Channel og i 2009 hos Astana, da han endnu var holdkammerat med Armstrong.
Vil være verdens bedste
I den pressemedelelse, som Trek har udsendt, lægges ikke skjul på, at firmaet ser frem til, at Schleck-brødrene fortsætter i det succesrige spor, som Armstrong banede på de franske landeveje – en forventning, som sportsdirektør Kim Andersen, i samme skrivelse giver løfte om at ville leve op til.
Nedturen fortsætter for Riis’ Tour-helt »Vores mål er at blive verdens førende hold og vinde Tour de France. Og vi har vurderet, at Trek giver os de bedste muligheder for at nå de mål«, siger Kim Andersen i erklæringen fra den amerikanske virksomhed. Tour de France-succesen skal fortsættes Han suppleres af Brian Nygaard, der fastslår, at beslutningen om at vælge Trek, er den helt rigtige i bestræbelserne på at støtte Schleck-brødrene og de øvrige på holdet optimalt. John Burke, direktør for Trek, nærer stor tillid til, at den ny aftale bringer yderligere toppresultater.




























