Satsningen var imponerende, men i forhold til de overordnede mål også forgæves, da Team Saxo Banks trumf i Vuelta a Espana Fränk Schleck angreb i finalen på den 181,4 km lange kongeetape fra Gijón til Cotobello. Den 30-årige luxembourger krydsede målstregen som nr. 2 med et minus på 1.06 minut til den spanske sejrherre Mikel Nieve (Euskaltel). der noteredes for sin første gevinst som professionel og sørgede for en herlig opmuntring til det baskiske mandskab efter kaptajnen Igor Antóns dramatiske farvel forleden. Sejrherren med i langt udbrud Nieve var en del af etapens dominerende udbrud og kastede al forsigtighed over bord i sit ultimative fremstød, mens Fränk Schleck slog følge med de øvrige aspiranter til de samlede topplaceringer. Da det danske mandskabs kaptajn otte kilometer fra toppen af finalestigningen iværksatte sin offensiv, var det for sent til at få indfriet de oprindelige ambitioner, som sigtede mod en podieplads og ultimativt den samlede sejr. Rykkede op som nr. 4 Schleck øgede støt og roligt afstanden til konkurrenterne, men kun i et omfang, så han i klassementet avancerede fra 7. til 4. pladsen, hvor han nu er 2.16 minutter efter den ny indehaver af førertrøjen, spanieren Joaquin Rodriguez (Katusha) og har 1.23 minut op til Ezequiel Mosquera (Xacobeo Galicia) på tredjepladsen. Rodriguez blev nr. 4 på etapen og er 33 sekunder foran den detroniserede italiener Vincenzo Nibali (Liquigas). Denne begrænsede nederlaget så meget, at han kan erobre det tabte terræn tilbage på den 46 km lange enkeltstart i morgen. Tempodisciplinen og den sidste skrappe bjergetape på lørdag sætter det endelige Vuelta-klassement på plads. Skal køre en super enkeltstart »Jeg synes, at Fränk kørte en virkelig flot etape, og jeg mener ikke, han kunne have gjort det ret meget anderledes«, vurderer Team Saxo Banks sportsdirektør Dan Frost. »Fränk prøvede også at angribe på den næstsidste stigning, men han fornemmede åbenbart, at det var lidt for langt fra mål«. »Jeg mener stadig, at han kan sikre sig en podieplads. Det kræver selvfølgelig, at han efter hviledagen i morgen kører en enkeltstart i stil med den, han præsterede i Tour de Suisse og så ellers er klar til at angribe igen på lørdag«. »Jeg synes ikke, at det er urealistisk at tro på, at han når podiet, men samtidig kan jeg også godt se, at der er meget, der skal falde i hak, for at det kan lykkes«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det er med god grund, at politikerne er forargede over det omstridte portræt af Søren Gade
-
Bookmakerne har en storfavorit til Nobelprisen i Litteratur. Ingen af Politikens kritikere er enige
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
-
Russisk enhed plages af deserteringer og tårnhøje tab
-
Rejsebureauet fik nys om en vild statistik og begyndte straks at tilbyde en helt ny slags ferie
-
Det er akkurat lige så nedladende som at sige, »hvor taler du godt dansk« til mennesker med mørkere hud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Nanna Mik-Meyer
Forskerne har lært, at det kan koste dem dyrt at tale højt. Derfor lader de være
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sofie Hjorth Schausen
Kronik af Alberte Clement Meldal OG
Pia Kirstine Harmsen