Jakob Fuglsang siger farvel til Riis med manér

Jubel. Jakob Fuglsang har god grund til optimisme.
Jubel. Jakob Fuglsang har god grund til optimisme.
Lyt til artiklen

Når denne sæson er omme, tager den tredobbelte vinder af Post Danmark Rundt afsked med Team Saxo Bank for at kaste sig ud i eventyret sammen med blandt andre brødrene Andy og Fränk Schleck på det ny luxembourgske storhold styret af Brian Nygaard og Kim Andersen. Men den 25-årige tidligere U23 verdensmester i mountainbike har åbenbart tænkt sig at sige farvel til Bjarne Riis med manér, for efter i søndags at være hyldet på podiet som samlet nr. 3 i sæsonens sidste etapeløb Franco-Belge, leverede Fuglsang i dag en ny toppræstation på de belgiske landeveje. Kun overtrumfet af italiensk sprinter I Memorial Frank Vandenbroucke – det 200 km lange løb, der tidligere hed Binche-Tournai-Binche og efter en pause på 14 år er genopstået med nyt navn til minde om den afdøde, kontroversielle belgiske cykelstjerne, som var den senest foregående vinder i 1996 – måtte Jakob Fuglsang kun se sig overtrumfet af den italienske sprinter Elia Viviani (Liquigas), da 46 ryttere nåede samlet til mål. »Jeg kom da tættere på det øverste trin på podiet, og det ser godt ud med henblik på Giro dell’Emilia«, konstaterer Jakob Fuglsang via twitter.com og hentyder til den næste opgave for Team Saxo Bank på lørdag i Italien. Har ramt formen til sæsonfinalen Og Fuglsang har god grund til optimisme, for selv om de fem løbsdage, han nu har haft i Belgien, egentlig først og fremmest vcar tænkt som forberedelse, har han klart dokumenteret, at han har ramt formen til den sæsonfinale i Italien, han længe har set frem til med store forventninger. Sidste år i Giro dell’Emilia blev danskeren slået af hollænderen Robert Gesink (Rabobank), da de to kom til mål sammen med svenskeren Thomas Löfkvist (HTC-Columbia) 20 sekunder foran den nykårede australske verdensmester Cadel Evans. Fuglsang stiller foruden Giro dell’Emilia også op i Grand Prix Beghelli på søndag, Giro del Piemonte torsdag 14. oktober og Giro di Lombardia lørdag 16. oktober. Flot sjetteplads til Jonas Aaen Efter Viviani og Fuglsang fulgte hollænderen Rob Ruijgh (Vacansoleil), belgieren Gert Steegmans (RadioShack), tyskeren Gerald Ciolek (Milram) og Team Saxo Banks Jonas Aaen Jørgensen, der også viste glimrende takter i Franco-Belge. Mens Fuglsang sætter kursen mod Italien, drager Jones Aaen til Frankrig, hvor han torsdag starter i Paris-Bourges og søndag i den franske klassiker Paris-Tours sammen med blandt andre VM-sølvvinderen Matti Breschel. Sejr nr. 40 til Liquigas For den 21-årige Viviani, der kører sin første sæson som professionel, var det den fjerde sejr og for Liquigas nr. 40 i år. Viviani vandt forrige søndag et andet mindeløb, Memorial Marco Pantani, ligesom han er noteret for en etapegevinst i Tyrkiet Rundt og en i Cuba Rundt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her