Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Freire fik flot revanche for VM-nederlag

revanche. Oscar Freire fra Spanien tog sejren i en tæt spurt i Paris-Tours, efter hovedfeltet med kun få meter til stregen havde hentet en udbryder. Arkivfoto.
revanche. Oscar Freire fra Spanien tog sejren i en tæt spurt i Paris-Tours, efter hovedfeltet med kun få meter til stregen havde hentet en udbryder. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

På de australske landeveje glippede det for en uge siden for den 34-årige spanier Oscar Freire (Rabobank), da han jagtede sin fjerde VM-titel, men måtte nøjes med en sjetteplads.

LÆS OGSÅ Breschel skriver dansk VM-historie

Muligheden for at hjemføre den historiske triumf kommer igen i slutningen af september næste år, når medaljestriden foregår på en rute i Nordsjælland, der utvivlsomt vil passe endnu bedre til Freire, end den han udsattes for i Geelong.

Men allerede i dag sikrede den rutinerede spanier sig en attraktiv revanche for nederlaget i medaljestriden, da han susede først over målstregen i den 104. udgave af den franske klassiker Paris-Tours.

Freire fandt det rigtige hjul
Efter at belgieren Philippe Gilbert de to seneste år har overrumplet sprinterne på Avenue de la Grammont i Tours, som for sidste gang optrådte i denne begivenhed, fordi den brede vej nu skal forsynes med sporvognsskinner, lykkedes det trods ihærdige forsøg ikke at afværge den massespurt, som finalen så åbenlyst indbyder til.

Den snu Oscar Freire havde som så mange gang tidligere udsøgt sig det rigtige hjul og skød på de sidste meter uimodståeligt frem fra italieneren Angelo Furlans (Lampre) skygge. Furlan holdt andenpladsen, mens belgieren Gert Steegmans (RadioShack) tilkæmpede sig den sidste plads på podiet i den gruppe på omkring 80 mand, der nåede samlet til mål.

Breschel og Bak med i førergruppen
Her befandt også Team Saxo Banks VM-sølvvinder Matti Breschel sig, men trængslen var lidt for overvældende til, at danskeren kunne gøre sig gældende.

Breschel noteredes som nr. 25, mens hans tidligere holdkammerat Lars Bak (HTC-Columbia) sluttede fire pladser længere bagude.

Matti Breschel satser på fin afsked med Riis Philippe Gilbert, der som vinder de to foregående år naturligt nok var tillagt store chancer, måtte tage til takke med en placering som nr. 63. Dansker med i langt udbrud Team Saxo Bank havde Jonas Aaen med i dagens lange udbrud, der etableredes efter 37 km. Forspringet blev aldrig så stort, at der var optræk til, at satsningen ville lykkes, og efter knap 170 km i front var eventyret sluet for Aaen, som dog gennemførte løbet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her