Bjergspecialisterne gned sig i hænderne af fryd, da næste års Tour de France rute forleden præsenteredes, og deres begejstring var endnu mere overvældende, da arrangørerne af Giro d’Italia i dag afslørede, hvad de har fundet på til rundturen i Støvlelandet 2011. For med ikke færre end syv finaler på en tinde og dertil en bjergenkeltstart må det konstateres, at rytterne med exceptionelle klatrekvaliteter tilgodeses i overmåde grad i den styrkeprøve, som indledes med en 21,5 km holdtidkørsel i Torino lørdag 7. maj. Efter at have været helt nede at vende på Sicilien går turen atter nordpå til den skrappe afsluttende uge i Dolomitterne, inden der sættes punktum med en 32,8 km enkeltstart i Milano 29. maj. Barske vilkår for sprinterne Sprinterne bydes på meget tvivlsomme vilkår. Bevares, der er fundet plads til fem næsten flade etaper ud af de 21, men der bliver ikke tale om spurtfestivaler på stribe, for indimellem er placeret udfordringer, hvor det er de eksplosive afsluttere med rimelige evner på stigningerne, der tilgodeses.
LÆS OGSÅ Riis’ tropper slutter Giroen med ny fornem triumf
Det første opgør om sejren på en bjergtop udspilles på 7. etape fra Maddaloni til Montevergine de Mercogliano i 1.260 meters højde. Og her bliver der tale om en hektisk affære, eftersom distancen kun er på 100 km, hvoraf meget få er flade. Selve klatreturen op mod mål er cirka 20 km lang.
To gange op ad Etna
To dage senere går det løs på Sicilien med 159 km fra Messina til målet på vulkanen Etna 1.904 meter over havets overflade. Inden der dystes om sejren på bjerget, skal vulkanen forceres fra den anden side.
Hviledagen efter 9. etape skal bl.a. benyttes til at finde sig til rette oven på den lange transport fra Middelhavsøven til Termoli ved Adriaterhavet, hvor løbet fortsætter 17. maj.
Saxo Banks Giro-helt i tæt duel med verdensstjerne Efter tre etaper op langs kysten og lidt ind i landet, skal rytterne efter finalen på 12. etape i Ravenna – her er der dømt ren sprinterfest – ud på en lang bustur, inden tre knaldhårde dage i Dolomitterne står på programmet. Tre bjergdramaer på stribe Grossglockner i Østrig, Monte Zoncolan og Gardeccia hedder de tre etapemål i den tynde luft, som følger lige efter hinanden, og den sidste af styrkeprøverne, som indledes i Conegliano og inden finalen omfatter yderligere fire bjergspurter med passage bl.a. af løbets højeste punkt Passo Giau, 2.236 meter, er vel nok løbets skrappeste. Også fordi den er 230 km lang. Efter den anden hviledag går det løs med bjergenkeltstarten som fra Belluno 388 meter over havets overflade slutter i Nevegal 1.043 meter oppe, og så har rytterne endda indledningsvis været ude på en lille nedkørsel. Distancen er 12,67 km og specielt den midterste passage med en gennemsnitlig stigningsprocent på 10,3 stiller enorme krav. Punktum med en flad enkeltstart Sprinterne er fuldstændig ude af billedet i løbets sidste uge, hvor der godt nok ind imellem er flade strækninger, men de ligger bare ikke i nærheden af, hvor kampen om sejren foregår. De to sidste store bjergslag udkæmpes på 19. og 20. etape med mål i henholdsvis Macugnaga og Sestriere, og på begge gælder det om at økonomisere med kræfterne, eftersom de er henholdsvis 211 og 242 km lange.
