Mens en række af verdens bedste baneryttere i dag kaster sig ud i kampen om EM-hæder og olympiske kvalifikationspoint på velodromen i den polske by Pruszkow, koncentrerer de danske specialister i de indendørs aktiviteter sig om de nationale titler, der samtidig er på spil i Ballerup Super Arena.
LÆS OGSÅ Danmark forærer skrappe rivaler et olympisk forspring
Danmark har som den eneste af Europas førende cykelnationer valgt europamesterskaberne fra, og landsholdstruppen bestående af Rasmus Quaade, Lasse Norman Hansen, Christian Ranneries, Niki Byrgesen og Casper Folsach, som netop er vendt hjem fra endnu et træningsophold på Mallorca, satser i stedet på første gang at skulle markere sig i international konkurrence, når sæsonens World Cup serie indledes i Melbourne 2. december.
Skal løfte arven efter succestrup
Overordnet sigter Danmarks Cykle Union på, at kvintetten udvikler sig til at kunne løfte arven efter de seks aktører – Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Casper Jørgensen, Michael Færk Christensen, Jens-Erik Madsen og Daniel Kreutzfeldt – der så sent som sidste år hjemførte fornemme VM-triumfer netop i Pruszkow, men nu af forskellige årsager alle er forsvundet fra landsholdet.
Dansk legende hædres, mens nutidens topnavne dyster Omdrejningspunktet i arbejdet med truppen i VM- og OL-perspektiv er fortsat 4 km forfølgelsesløb, hvor det er de kollektive kvaliteter, som sættes på den maksimale prøve. 13 deltagere i ny OL-disciplin Den disciplin er imidlertid ikke at finde på det aktuelle DM-program – manglende tilmelding – hvorimod den helt ny olympiske styrkeprøve, omnium, har holdt sit indtog i den nationale kappestrid. Det må formodes, at netop OL-statussen er baggrund for den ret så markante tiltrækningskraft, den krævende udfordring udøver på de hjemlige baneryttere.




























