Fra i dag har danske cykelentusiaster mulighed for at stemme på, hvem der skal smykke sig med Danmarks Cykle Unions officielle titel som Årets Cykelrytter i Danmark 2010. Dog kan der ikke voteres helt tilfældigt, for en komité har indstillet fem pedalatleter, og det er en af disse, som suser af sted med hæderen. Den endelige afgørelse er overladt til læserne af magasinet CyclingWorld, som udkommer i dag, og hyldesten finder sted 21. december. Fire holdkammerater og en juniorverdensmester Fire af de fem, der kan stemmes på, er endnu i godt tre uger holdkammerater på Team Saxo Bank, men fra årsskiftet rivaler. Det drejer sig om VM-sølvvinderen Matti Breschel, som er rekonvalescent efter sin knæoperation for knap to uger siden, og næste år repræsenterer Rabobank, den tredobbelte Post Danmark Rundt-sejrherre Jakob Fuglsang, som netop har indledt en træningslejr i schweiziske Crans Montana med det ny luxembourgske mandskab, scratchverdensmesteren Alex Rasmusen, der er taget til Californien med Team HTC-Highroad, samt etapevinderen fra Giro d’Italia Chris Anker Sørensen, som bliver hos Bjarne Riis og i øjeblikket opholder sig på Fuerteventura med den ny trup hos Saxo Bank-SunGard.
LÆS OGSÅ Sportschef: Matti skal nok blive verdensmester
Den femte, som er med i kapløbet om udmærkelsen, er juniorverdensmesteren i individuelt forfølgelsesløb Lasse Norman Hansen, som netop har overstået World Cup-deltagelsen i Melbourne, og i slutningen af næste uge fortsætter satsningen med landsholdskollegerne i Colombia.
VM-guld til dansk stortalentTo har prøvet det før





























