Michael Rasmussen satser på langt virke i cykelsporten

Lyt til artiklen

Yderligere tre år som aktiv – det er perspektivet, Michael Rasmussen ser for sig i forbindelse med lanceringen af det ny Team Christina Watches, der skal sørge for at få gang i den tidligere bjergkonges karriere efter tre et halvt år uden pedalaktiviteter på konkurrenceniveau af regelmæssig karakter. Men også efter at den 36-årige bjergspecialist har kørt cyklen i stald, agter han at beskæftige sig indgående med den idræt, der har fyldt så meget i hans liv. Brænder for cykelsporten »Jeg brænder for cykelsporten, og jeg regner da med at være en del af den langt ud i fremtiden, som enten sportsdirektør, manager eller holdejer«, fastslog Michael Rasmussen i forbindelse med præsentationen af samarbejdet mellem ham og urdesigneren Christina Hembo, der i fællesskab med sin mand Claus ejer virksomheden Christina Design London.

LÆS ARTIKEL Rasmussen vil ånde Riis i nakken om to år

Michael Rasmussen er dog helt på det rene med, at tidshorisonten på tre år efter alt at dømme gør det umuligt for ham endnu engang at stille op i Tour de France.

Til Touren som sportsdirektør
»Jeg slår aldrig Touren ud af hovedet, så længe jeg cykler. Og løbet vil altid sidde i mit hjerte. Planen med Team Christina Watches er, at vi skal vokse op til at blive det stærkeste danske mandskab efter Saxo Bank-SunGard. Det sker ikke bare uden videre. De to første år skal vi etablere os som Continental Team, derefter satser vi på at rykke op som Professionel Continental Team, hvilket indebærer, at vi kan komme i betragtning til wildcard i alle store løb«.

»Endemålet er så, at vi i 2016 opnår ProTour status og dermed automatisk adgang til Tour de France. Og selv om jeg er stoppet til den tid, ser jeg frem til at sidde bag rattet i servicevognen som sportsdirektør«.

En verdensstjerne og otte uerfarne
Det var i Christina Design Londons hovedkvarter i det solbeskinnede og snedækkede Herning, den officielle præsentationen foregik af det ny cykelmandskab, der i allerhøjeste grad må siges endnu at være i støbeskeen.

Indtil videre består truppen af den forhenværende verdensstjerne og otte, internationalt uprøvede danske ryttere, der troede, at de havde en sæson foran sig på Team Stenca Trading med base i Aalborg og et ambitionsniveau væsentligt under det, de nu konfronteres med på Team Christina Watches.

LÆS ARTIKELVild Tour-plan bag Rasmussens nye hold Det er nemlig Team Stenca Trading, Michael Rasmussen og Co. har overtaget, men det nordjyske mandskabs hidtidige primus motor, Jonas Mikkelsen fortsætter i de nye rammer. Har brug for forstærkninger »Der er ingen tvivl om, at vi skal have forstærkninger, inden sæsonen begynder, men i betragtning af, hvor mange henvendelser vi har fået fra erfarne ryttere, tror jeg ikke, det bliver det store problem«, konstaterer Michael Rasmussen, der dog erkender, at projektet i den kommende tid i høj grad skal styrkes også på den økonomiske front. »I den sammenhæng har vi ligeledes mødt stor interesse, men der skal selvfølgelig realiteter på bordet. Vi har kun arbejdet med denne plan B i 14 dage, så jeg synes, vi er nået langt. Plan A gik på, at jeg skulle have kontrakt med Bjarne Riis. Det var en kæmpemæssig skuffelse, at det ikke blev til noget, men da den først var overvundet, har vi knoklet for at få det ny hold op at stå«. Designa Køkken med i projektet Så sent som onsdag aften meldte Designa Køkken, der ved årsskiftet stopper som hovedsponsor for det succesrige Team Designa Køkken, sig som bidragyder, uden at det dog når et omfang blot i nærheden af det hidtidige. Det kunne dog åbne mulighed for, at to af de rutinerede ryttere fra Team Designa Køkken, som endnu ikke har kontrakt, René Jørgensen og Michael Reihs, muligvis bliver aktuelle i de ny omgivelser. Hamburger og Møller med i starten Team Stenca Trading, der har sin oprindelse i det aalborgensiske cykelmiljø, lanceredes i 2009 med blandt andre de to eksprofessionelle Bo Hamburger og Claus Michael Møller i den sportslige ledelse, men Michael Rasmussen er i fuld gang med at samler en ny stab. Holdet registreredes dengang som Continental Team hos UCI med en trup, der blandt andre talte veteranen Søren Pedersen, men det lykkedes ikke at erobre en eneste sejr i løb på den internationale terminsliste. UCI-hold i 2009

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her