Historien om italieneren Guido Messina, der i fædrelandet beskrives som den stærkeste forfølgelsesrytter den dominerende cykelnation nogensinde har fostret, hører hjemme i solstråleafdelingen. Måske kan den synes uaktuel, al den stund Messina i går rundede de 80 år, men den rummer så mange positive elementer, at den fortjener at blive fortalt i en kort version. Verdensmester i København i 1956 Desuden har den en smule dansk tilknytning, idet Guido Messina erobrede den sidste af sine VM-titler på Ordrupbanen i 1956. Italien, der med overvældende kærlighed og reverens hylder sine aldrende idrætshelte, har da også gjort stor stads ud af Guido Messina, som foruden sine fem individuelle verdensmesterskaber – to som amatør, tre som professionel – ligeledes var med til at hjemføre olympiske guld i holdforfølgelsesløb i 1952 i Helsinki. Prøvede lykken i Norditalien Trods efternavnet er det ikke en selvfølge, at Guido Messina er født på Sicilien. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, men Middelhavsøen var heller ikke dengang centrum for exceptionelle cykelaktiviteter, så Messina tog i 1947 turen nordpå til Torino. Lynhurtigt lykkedes det ham at overbevise om sine usædvanlige egenskaber. Dog ankom den 16-årige knægt for sent til at få en plads på Italiens forfølgelseshold til OL i London, som allerede var sammensat. Papirerne blev forfalsket I stedet blev Messina af den daværende italienske landstræner udtaget til det individuelle forfølgelsesløb ved VM i Amsterdam samme år. Problemet var blot, at Messina med sine 17 år, da mesterskaberne afvikledes, lige netop var for ung til at deltage ifølge reglerne. Det opfindsomme italienske cykelforbund lod sig dog ikke gå på af den slags kendsgerninger, og uden blusel blev der udstedt officielle identifikationspapirer, som godtgjorde, at Messina var født i 1930 og ikke i 1931, som dåbsattesten sagde. Snakkede over sig i sejrsrus »Jeg vandt i Amsterdam, men da jeg skulle tale med journalisterne, var jeg så begejstret over sejren, at jeg glemte alt om den falske fødselsdato«, har Guido Messina fortalt til italienske medier i forbindelse med 80 års dagen. »Jeg sagde, som rigtigt jo var, at jeg bare var 17 år, men det var ikke så godt, når der nu stod noget andet i papirerne. Der blev en masse ballade ud af det, men heldigvis endte det med, at jeg beholdt titlen«. Besejrede Coppi i Milano Efter denne omdiskuterede, men sportsligt fortjente triumf skulle der gå fem år, inden Messina atter tronede øverst på sejrsskamlen – i Zürich 1953. Det banede vejen for en professionel karriere og tre verdensmesterskaber på stribe i forfølgelsesløb. Den mest meriterende af disse guldgevinster hjemførte Guido Messina på Vigorellibanen i 1955, da han i det, den italienske sportspresse betegnedes som århundredets match, besejrede ingen ringere end legenden over alle i Støvlelandet, Fausto Coppi. Slog Anquetil i København Med modstanderne i de to andre finaler som professionel var nu heller ikke til at kimse ad. I 1954 overtrumfede Messina således schweizeren Hugo Koblet i Köln, og i 1956 i København, hvor den lokale helt Kay Werner Nielsen fik bronze, gik det i finalen ud over franskmanden Jacques Anquetil. Ligesom Kay Werner er Guido Messina i modsætning til rivalerne fortsat lyslevende.
Italieneren varetager præsidentposten i sammenslutningen af ryttere i Piemonte, og han kan se frem til i slutningen af måneden at blive hyldet som æresborger i den lille hjemkommune Caselette.
