Flere år i træk har veteranen Joachim Parbo anvendt DM i cykelcross til at sikre sig en startplads ved verdensmesterskaberne, men når der dystes om den nationale hæder i eftermiddag i Haderslev, er situationen tilspidset for den 36-årige århusianer. For hvis Parbo fortsat skal være uafhængig af, om Danmarks Cykle Union ønsker at udtage ham til verdensmesterskaberne, der afvikles i Tyskland om tre uger, er det nødvendigt, at han erobrer den hjemlige titel for femte gang. Ungt talent trænger sig på »Mindre end en sejr kan ikke gøre det, hvis jeg skal op mellem de 50 bedste på verdensranglisten, som automatisk er startberettigede ved VM«, fastslår Joakim Parbo.
LÆS ARTIKEL Cykeltyv knækkede eger på mesters låge
»Og jeg er bestemt ikke overbevist om, at det bliver så ligetil. Den unge Kenneth Hansen fra den arrangerende klub har været meget stærkt kørende herhjemme i år, og det er helt klart, at han har gjort fremskridt takket være det træningsprojekt, der styres af Bo Belhage, og som jeg også er tilknyttet«.
»Selv har jeg fået en stor del af den hidtidige sæson spoleret af en meget langvarig halsbetændelse. Den ødelagde hele oktober for mig, da jeg var i USA, så jeg er spændt på, hvor langt formen rækker i dag«.
Parbo stadig bedst på verdensranglisten
19-årige Kenneth Hansen, der sidste år hentede DM-bronze efter Parbo og Tommy Nielsen, har vundet samtlige fem afdelinger i den hjemlige Post Cup, hvor Joakim Parbo ikke har deltaget. Det lægger op til en spændende duel mellem Hansen og Parbo, hvor Tommy Nielsen givetvis også vil forsøge at blande sig.




























