Contador til Riis: Jeg føler mig virkelig stærk

Debutant. Så har Alberto Contador kørt sit første løb for Saxo Bank SunGard.
Debutant. Så har Alberto Contador kørt sit første løb for Saxo Bank SunGard.
Lyt til artiklen

Selv om en placering som nr. 28 på 1. etape i Volta ao Algarve ikke sender entydige signaler om Alberto Contadors aktuelle præstationsniveau, giver et nærstudie af resultatlisten anledning til, at den 28-årige spanier har god grund til den optimisme, som han gav udtryk for overfor Saxo Bank SunGards ejer Bjarne Riis.

LÆS ARTIKEL Contador overhaler Riis: Jeg vil have succes i Giroen

»Da jeg snakkede med Alberto lige efter etapen, sagde han til mig, at han følte sig virkelig stærk undervejs«, fortæller Bjarne Riis, der selv for et par uger siden efter at have studeret spanieren på nærmest hold under træningslejren på Mallorca konstaterede, at Contador var i en form, der ville gøre det muligt for ham at vinde Volta ao Algarve.

Contador er i sit es
Siden fulgte så perioden med meldingen om, at den tredobbelte Tour-vinder sandsynligvis ville blive idømt et års karantæne. Det slog ham helt åbenlyst ud rent psykisk, men den situation er totalt ændret nu efter frifindelsen.

LÆS ARTIKELContador: Det har været nogle stressfyldte måneder »Det er min helt klare fornemmelse, at Alberto er fuldstændig i sit es efter at være kommet i gang igen, men om min oprindelige vurdering om, at han kan vinde dette løb, trods alt viser sig at holde stik, skal jeg ikke kunne sige«. Holdt sig i den forreste gruppe Når de nøgterne kendsgerninger omkring debuten for den danske arbejdsgiver peger mod en spændende fortsættelse for Contador på landevejene i det sydlige Portugal, skyldes det, at han uden de store problemer formåede at sidde med i den forreste gruppe, da der mod slutningen opstod mindre huller i hovedfeltet. Sammen med sin australske holdkammerat Baden Cooke, der blev nr. 6 på etapen, befandt Contador sig blandt 51 ryttere, der noteredes for et minus på fem sekunder til den belgiske vinder Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto), og det understreger, at spanieren fra første færd var koncentreret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her