Tre af Bjarne Riis’ i alt ni danske aktører kom godt fra start i det franske Tour du Haut Var, selv om de ikke var i stand til at blande sig i kampen om topplaceringerne på den 168,8 km lange 1. etape fra La Croix Valmer til Guimard, Den gav sejr til franskmanden Samuel Dumoulin (Cofidis), der kort før målstregen fangede italieneren Rinaldo Nocentini (Ag2r), mens vinderens landsmand Thomas Voeckler (Europcar) besatte tredjepladsen ét sekund efter. God udgangsposition for fem Riis-ryttere I det hele taget opstod der små huller i finalen, hvor det gik let opad det sidste par kilometer. Saxo Bank-SunGards tre danske repræsentanter i løbet, Chris Anker Sørensen, André Steensen og Jonas Aaen Jørgensen, befandt sig ligesom deres to holdkammerater, australieren Richie Porte og luxembourgeren Laurent Didier, i den gruppe på godt 60 ryttere, som fra nr. 11 og nedefter noteredes for et minus på ni sekunder. Dermed har alle en god udgangsposition inden de 207 km med start og mål i Draguignan i morgen sætter punktum på strabadserne. Frygter sidste etape er for let De tre resterende på det danske mandskab er heller ikke længere bagude – ukraineren Volodymir Gustov mistede 34 sekunder, spanieren Benjamin Noval og den italienske debutant Manuele Boaro begge 56 – end at de også har mulighed for et anseligt avancement, men sportsdirektør Dan Frost kunne godt have ønsket sig en lidt anden etape at slutte af på. »Jeg er bange for, at den udfordring, der venter i morgen, simpelthen er for let«, vurderer Dan Frost. »I 2010 var det sidste etape, der satte tingene på plads i klassement og bl.a. bragte Chris Anker frem som nr. 6, men i år er der for langt fra den sidste stigning til mål, til at jeg tror, det vil skabe synderlig spredning«. Håber på fransk offensiv »Vi skal håbe på at franske hold som Ag2r og Europcar er opsat på at gøre løbet så hårdt som muligt for at knække Dumoulin undervejs«. »Og så vil vi da også godt være med, fordi det er vores chance. Men jeg kunne godt forestille mig, at der kommer en gruppe på mindst 40 ryttere samlet til mål, og så kan det jo blive vanskeligt for eksempelvis Chris Anker at hævde sig«. Basso optrådte som hjælperytter På de italienske landeveje afvikledes det traditionelle Trofeo Laigueglia, og her lykkedes det omsider italieneren Daniele Pietropolli (Lampre) at stryge til tops efter tidligere at have hjemført en stribe top 10 placeringer i løbet. 10 ryttere kom samlet til mål, og da Lampres spurtkonge Alessandro Petacchi i sin sæsonpremiere længst havde mistet kontakten med de forreste, var der frit spil for den 30-årige Pietropolli, som i denne sæson allerede er noteret for samlet triumf i Giro di Reggio Calabria efter en etapegevinst undervejs. Med i frontgruppen var sidste års Giro d’Italia-vinder Ivan Basso (Liquigas), som viste særdeles lovende takter. Vel vidende, at han ikke var hurtig nok, valgte den italienske stjerne at køre spurten for landsmanden og holdkammeraten Simone Ponzi, men denne måtte nøjes med andenpladsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview