Riis: Sejr til Contador ville have bekymret mig

enkeltstart. En 15.-plads i enkeltstarten var for lidt til at Alberto Contador kunne vinde i Algarve for tredje år i træk.
enkeltstart. En 15.-plads i enkeltstarten var for lidt til at Alberto Contador kunne vinde i Algarve for tredje år i træk.
Lyt til artiklen

Nogen skuffelse var der absolut ikke at spore hos Saxo Bank-SunGards boss Bjarne Riis, da de fem dages strabadser på de portugisiske landeveje mundede ud i en samlet fjerdeplads til det danske mandskabs stjerne Alberto Contador, efter at spanieren var blevet nr. 15 på den afsluttende enkeltstart.

LÆS ARTIKEL Brian Holms drenge sender Contador til tælling

Tværtimod var Riis straks i stand til at finde adskillige opmuntrende elementer i sit holds indsats, og dem vil have givetvis arbejde videre med i den kommende uge, når hele truppen samles til endnu en træningslejr på Mallorca, inden det går løs med det krævende program i marts.

3. marts gælder det endagsløbet Giro del Friuli, og dagen efter fører Alberto Contador efter i truppen, der starter i Vuelta a Murcia.

Ville gerne have gjort det bedre
»Alberto selv er lidt indebrændt nu, fordi han gerne ville have gjort det endnu bedre«, fortæller Riis fra Portugal.

LÆS ARTIKELStatistikken gør Contador til sikker vinder »Og selvfølgelig havde det da også været alle tiders med en sejr. Men samtidig ville det også have gjort mig bekymret, hvis han havde været i stand til at vinde allerede nu«. »Det ville nemlig for mig have været et bevis på, at han rent formmæssigt er for langt fremme i forhold til de begivenheder, der virkelig betyder noget senere på sæsonen«. Gælder om at være realistisk »Nu prøver jeg derfor at overbevise Alberto om, at det er fuldt ud tilfredsstillende, hvad han har ydet i dette løb. Samt om, at han først og fremmest skal glæde sig over, at han på baggrund af alt det, der er sket i de seneste måneder, i det hele taget er i stand til at køre cykelløb«. »Det gælder jo også om at være realistisk. Han er sprunget lige ud i sin første opgave med mindre end et døgns varsel og er oppe mod ryttere, der har haft helt andre betingelser. På den baggrund har han allerede et særdeles godt niveau. Han har vist, at han har klassen, og så skal resultaterne nok komme«. Begejstring hos Brian Holm Contador sluttede som nr. 15 på etapen slået med 45 sekunder af tyskeren Tony Martin (HTC-Highroad), hvis amerikanske holdkammerat Tejay Van Garderen besatte den samlede andenplads, hvilket naturligt nok fremkaldte enorm begejstring hos det danske mandskabs amerikanske sportsdirektør Brian Holm. Med Martins dobbelte triumf og sejren til Mark Cavendish på sidste etape i Tour of Oman strøg HTC-Highroad til tops på årets vinderliste med ni gevinster. Samme antal er Garmin-Cervélo noteret for, men det skal bemærkes, at den internationale cykelunion, UCI, ikke anerkender Tyler Farrars sejr i Trofeo Palma, fordi rytterne benyttede sig af radiokommunikation i løbet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her