Om nøjagtig fire måneder går starten på Tour de France, og for Saxo Bank-SunGards chef Bjarne Riis er det naturligvis altafgørende, at han til den tid råder over sin spanske nyerhvervelse Alberto Contador. Hvorvidt det lader sig gøre, er han imidlertid ikke selv herre over, men indtil videre sigter den danske holdejers planlægning mod, at han kan stille med det stærkeste mandskab.
LÆS OGSÅ Contador: Dette hold er stort
Og i den sammenhæng har Bjarne Riis fire danskere inde i den bruttotrup på 12-13 mand, hvorfra de ni endelige aktører udvælges.
Forbehold for, at meget kan ske endnu
»Jeg anser det for ligeså realistisk, at vi stiller med fire danske ryttere som med de to, der er nogenlunde sikre«, fastslår Bjarne Riis i træningslejren på Mallorca, hvor samtlige 27 aktive på lønningslisten hos den tidligere Tour de France-vinder, har arbejdet ihærdigt frem mod de kommende opgaver.
Riis styrker truppen til skrapt forårsprogram »Der skal naturligvis tages alle mulige forbehold for, at der kan ske en masse fra nu af frem til Touren, men som det ser ud i øjeblikket, regner jeg Nicki Sørensen og Chris Anker Sørensen for givne deltagere«. Mørkøv stærk i holdløbstræning »Desuden er Brian Vandborg og Michael Mørkøv meget fremtrædende kandidater. Brian har jo stiftet bekendtskab med Touren hos Liquigas, og Mørkøv bliver ved med at imponere mig«. »Vi trænede forleden holdløb her på Mallorca, og da var Michael faktisk den stærkeste mand, og fortsætter den udvikling, kan han blive værdifuld i Touren«.



























