Ifølge den belgiske avis La Derniere Heure er der nu kastet lys over det mysterium, som sidste år knyttede sig til det schweiziske tempofænomen Fabian Cancellaras fantastiske bedrifter ikke mindst i Ronde van Vlaanderen. I flere måneder rasede en heftig diskussion i cykelsportskredse med hårdnakkede påstande om, at Saxo Bank-stjernens cykel skulle være forsynet med en motor, som gjorde det muligt for ham at sætte rivalerne så eftertrykkeligt til vægs, som tilfældet nu blev. Nødvendigt med et pressemøde Cancellara og hans daværende chef Bjarne Riis fandt det endda nødvendigt at indkalde til et pressemøde i Lugano umiddelbart inden starten på Tour de Suisse for at gendrive beskyldningerne, men ingen af dem benyttede lejligheden til at omtale den – fuldt ud lovlige – hemmelighed, som det belgiske dagblad nu tilsyneladende har afsløret.
LÆS OGSÅ Skanner kan afsløre motordoping i Touren
Avisen er kommet i kontakt med en italiensk mekaniker Denis Migani, der gennem mange år var haft tæt kontakt til Cancellara, og ved et besøg i Migani-familiens lille cykelvirksomhed er den tekniske detalje blevet forevist, som affødte mistanken om, at schweizeren skulle have overtrådt reglementet.
Et revolutionært system
»Fabian har aldrig haft en motor indbygget i rammen. Han har simpelthen rådet over et revolutionært kuglelejesystem i kranken, der er udviklet af en italiensk ingeniør«, forklarer Denis Migani til La Derniere Heures udsendte medarbejder, der ved selvsyn konstaterer, at pedalarmen blot ved en ganske let berøring snurrer rundt af sig selv i mere end et minut.
Armstrong: Cancellara har to motorer på sin cykel Ifølge Denis Migani har ingeniøren Giovanni Cecchini, som i parentes bemærket ingen forbindelse har til den kontroversielle læge Luigi Cechhini, taget patent på systemet, som hedder Gold-Race. Lejer ligger i en speciel olie »Cecchini har arbejdet på systemet i mange år, og det fandt først anvendelse i travsporten, hvor sulkyhjulene blev forsynet med det. Fabian fik nys om opfindelsen via det schweiziske skiforbund, og eftersom han altid har været dybt interesseret i alle tekniske detaljer, mødtes han med Cecchini«. fortæller Migani.




























