Nok har Herning netop sikret sig Giro d’Italia starten i 2012, hvilket må siges at være den største arrangørbedrift på den private front i dansk cykelsports historie.
LÆS ARTIKEL Giro-bossen: Vi kører 400 km i Danmark næste år
Men den driftige folk af ledere fra Herning Cykle Klub med Joachim Andersen i spidsen, der har været drivkraften i realisering af det imponerende projekt, må til gengæld affinde sig med, at deres andet, anseligt mindre, men væsentligt ældre hjertebarn, Grand Prix Herning, må undvære en af de mest eftertragtede attraktioner i den udgave, der afvikles 23. april.
Har præget løbet gennem årene
For selv om Grand Prix Herning står på Saxo Bank-SunGards program, og det danske mandskab gennem årene – senest med Alex Rasmussen som vinder i 2010 – har sat sit meget markante præg på begivenheden, må Bjarne Riis opgive at sende sine tropper til start på hjemmebane.
LÆS ARTIKELVerdensmester suveræn på hjemmebane »Jeg ville meget gerne have sendt et hold til Herning, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre, fordi vi ikke har folk til det på det tidspunkt«, fastslår Bjarne Riis, der selv har vundet Grand Prix Herning tre gange – i 1996, 1997 og 1998, da han kørte for Team Telekom. Liège-Bastogne-Liège køres dagen efter



























