Forkølet Contador klar til rollen som hjælper for danskere

forkølet. Uden at være på toppen stiller Alberto Contador på onsdag til start i Belgien.
forkølet. Uden at være på toppen stiller Alberto Contador på onsdag til start i Belgien.
Lyt til artiklen

Med sin første og eneste klassikeroptræden i dette forår vil Saxo Bank-SunGards spanske superstjerne, Alberto Contador, givetvis fremstå som en af de store publikumsmagneter i onsdagens Flèche Wallonne, men den tredobbelte Tour de France-vinder forsøger at nedtone forventningerne til sin egen indsats. Årsagen er, at han tilsyneladende har pådraget sig en forkølelse i Vuelta a Castilla y Leon, og Contador frygter, at det kan få indflydelse på hans ydeevne. Nr. 3 i Flèche Wallonne sidste år »Jeg håber, at jeg kommer mig hurtigt over de mindre helbredsproblemer, men jeg tvivler på, at jeg kan nå at være på toppen til Flèche Wallonne«, meddeler Alberto Contador via sin pressetjeneste. Sidste år kæmpede den 28-årige spanier sig i mål som nr. 3 på toppen af Muren i Huy efter den daværende australske verdensmester Cadel Evans (BMC) og landsmanden Joaquin Rodriguez (Katusha).

LÆS ARTIKEL Fornem triumf for verdensmesteren

De tre fik noteret samme tid, mens en tredje spanier, Igor Anton (Euskaltel) fulgte seks sekunder efter med italieneren Damiano Cunego (Lampre) og den belgiske vinder af Amstel Gold Race Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) på de næste pladser.

Enkeltstartssejr styrker selvtilliden
»Overordnet har jeg en god fornemmelse efter Vuelta a Castilla y León, selv om jeg kun sluttede som nr. 24 sammenlagt. Det skyldtes udelukkende de maskinskader, jeg havde på kongeetapen. Heldigvis fik jeg slettet det indtryk med sejren på den efterfølgende enkeltstart, og det styrkede selvtilliden med henblik på sæsonens store opgaver«.

»Nu må vi se, hvordan det går på onsdag, og under alle omstændigheder regner jeg da med, at jeg kan hjælpe mine holdkammerater«, konstaterer Contador.

Danskere kan regne med luksusstøtte

Umiddelbart indikerer det, at den danske mester Nicki Sørensen og landsmanden Chris Anker Sørensen, der begge har vist fine takter på det seneste, kan se frem til luksusstøtte i Flèche Wallonne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her