Mens Saxo Ban-SunGards spanske kaptajn Alberto Contador sandsynligvis i mindst endnu et par måneder må svæve i uvished om, hvordan CAS stiller sig til dopingbeskyldningerne mod ham, har den internationale sportsdomstol i Lausanne truffet afgørelse i en anden sag, hvor den internationale cykelunion, UCI, appellerede en national frifindelse. Og det betyder, at den 33-årige tidligere slovenske mester Tadej Valjavec i stedet for at starte i Tyrkiet Rundt på søndag, nu må belave sig på først at kunne køre cykelløb igen 20. januar 2013. En glimrende etapeløbsrytter Valjavec, der, siden han blev professionel i 2000 hos Fassa Bortolo, har udmærket sig som en glimrende etapeløbsrytter med to niendepladser i Giro d’Italia og en tiendeplads i Tour de France som højdepunkterne, blev i begyndelsen af maj sidste år suspenderet af UCI, fordi hans biologiske pas udviste så anormale blodværdier, at det efter unionens mening var ensbetydende med, at han havde anvendt ulovlige metoder. I slutningen af juli meddelte den slovenske olympiske komité, at den ikke var af samme opfattelse som UCI, og Valjavec blev omgående frifundet. Det indebar, at hans franske arbejdsgiver Ag2r ophævede den midlertidige udelukkelse af ham, men ved sæsonens udgang måtte Valjavec dog se sig om efter et nyt job. Skulle have været stjerne i Tyrkiet Rundt Det fandt han efter lang tids søgning på det tyrkiske Manisaspor, der i år for første gang er registreret som Continental Team hos UCI, og Valjavec debuterede i det kroatiske etapeløb Istrian Spring Trophy midt i marts, hvor han sluttede som nr. 11. Han var udset til rollen som holdets store stjerne i Tyrkiet Rundt, men nu tegner fremtiden sig anderledes dyster for ham. Udover karantænen er Valjavec idømt en bøde på knap 400.000 kr. Desuden er alle de resultater, han opnåede fra 19. april til 30. september 2009 annulleret, og det vil bl.a. sige den ene af niendepladserne i Giro d’Italia. En sejr for det biologiske pas For UCI er dommen endnu en sejr for det biologiske pas, idet unionen atter får opbakning hos CAS af, at en løbende kontrol, som viser markante udsving i blodprofilerne, er ligeså håndfast et bevis som en positiv prøve på, at antidopingreglementet er overtrådt. Tidligere er blandt andre også italienerne Franco Pellizotti, bjergkonge i Tour de France 2009, og italieneren Pietro Caucchioli blev idømt karantæne på tilsvarende grundlag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce