End ikke brødrene Andy og Fränk Schleck (Leopard-Trek) i fælles front formåede at hindre forårets dominerende skikkelse på den internationale cykelscene, den belgiske storfavorit Philippe Gilbert i at nå sine drømmes mål – triumfen i Liège-Bastogne-Liège. På en solbeskinnet og bagende varm påskedag kunne den 28-årige kaptajn på Omega Pharma-Lotto mandskabet strække armene jublende mod himlen, da han suverænt afviste de to luxembourgske stjerner i den tremands spurt, der afgjorde udfaldet af den 255,5 km lange belgiske klassiker. Schleckbrødrene tog initiativet De tre verdensnavne havde på initiativ af Schleckbrødrene skilt sig ud fra hovedfeltet, da der manglede godt 20 km, og efter at have hentet samtlige de udbrydere, der havde forsøgt sig i dagens løb, fortsatte de sammen mod mål. Med tanke på, at hverken Andy eller Fränk Schleck er i besiddelse af synderlig spurtstyrke, var det indlysende, at de blev nødt til at forsøge at sætte belgieren skakmat inden selve opløbsstrækningen, men det viste sig at være en umulig opgave. Tværtimod måtte Andy Schleck en kort overgang slippe de to andre på den sidste stigning, Côte de Saint-Nicolas seks km fra mål, da Gilbert trådt an første gang. Havde ingen modtræk Fränk Schleck kæmpede sig med på hjul, og det lykkedes lillebror Andy at få tilslutning igen. Derefter var det Andys opgave at være med til at holde tempoet oppe, så forfølgerne, der var under et minut efter, ikke forstyrrede trioens forehavende. Den del af planen fungerede perfekt, men Fränk Schleck, der det sidste par kilometer sad på hjul af Gilbert, var ganske enkelt ikke i besiddelse af et modtræk, som kunne bringe belgieren i vanskeligheder. Tangerer historisk sejrsrække Gilbert kunne endda selv tillade sig at åbne spurten, uden at rivalerne kunne svare igen, og han nød succesen i fulde drag, mens Andy Schleck er par længder bagude snuppede andenpladsen foran storebror. Dermed er Philippe Gilbert den anden i historien efter italieneren Davide Rebellin i 2004, der har vundet både Amstel Gold Race, Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège i en og samme sæson. Og det siger næsten sig selv, at han styrkede sin føring på verdensranglisten ganske væsentligt. Stor dansk opmuntring Finalen bød også på en stor dansk opmuntring, idet Chris Anker Sørensen (Saxo Bank-SunGard) kørte ind på en sjetteplads. Den danske klatrespecialist kom på den sidste stigning med i en forfølgerkvartet, der desuden bestod af tjekken Roman Kreuziger (Astana), Rigoberto Uran (Sky) og Vincdenzo Nibali (Liquigas). Der var ingen mulighed for at hente de tre førende, men uhyre hæderlige placeringer stod på spil, og Chris Anker Sørensens sjetteplads – Kreuziger og Uran slog ham i spurten – markerede afslutningen på et forår, der har budt på meget glædelige danske overraskelser. Først noteredes Lars Bak (HTC-Highroad) for en femteplads i Paris-Roubaix, siden blev Jakob Fuglsang (Leopard-Trek) nr. 4 i Amstel Gold Race, og nu fulgte Chris Anker Sørensen altså op med yderligere en fornem præstation. 19 mand i tidligt udbrud Allerede efter fire km lagde franskmanden David Lelay (Ag2r), belgieren Sebastien Delfosse (Landbouwkrediet) og spanieren Jesus Herrada (Movistar) grunden til det udbrud, som prægede løbet meget længe. De tre fik efterhånden følgeskab af svenskeren Frederik Kessiakoff (Astana), russeren Edouard Vorganov (Katusha), schweizeren Mathias Frank (BMC), belgieren Thomas De Gendt (Vacansoleil) samt franskmændene Tony Gallopin (Cofidis), Yannick Talabardon (Saur-Sojasun) og Mickaël Delage (FDJ). Omega Pharma-Lotto sørgede for, at forspringet aldrig blev faretruende stort, og da det kuperede terræn for alvor meldte sig, begyndte det at knibe med kræfterne hos flere af rytterne i front. Kontraangreb skabte ny førergruppe Samtidig iværksattes et kontraangreb, og det betød, at førergruppen på den sjette af de 10 stigninger, Col du Maquisard, med 63 km til mål havde fået et lidt andet udseende. Vorganov, Frank, De Gendt og Gallopin havde fået selskab af Rabobank-rytterne, hollænderen Laurens Ten Dam og spanieren Juan Manuel Garate, hviderusseren Kanstantin Sivtsov (HTC-Highroad), italienerne Enrico Gasparotto (Astana), Dario Cataldo (Quick Step) og Damiano Caruso (Liquigas), belgieren Greg Van Avermaet (BMC) samt franskmændene Jérôme Pineau (Quick Step) og Biel Kadri (Ag2r). Gasparotto forcerede på La Redoute Selv om der arbejdedes hårdt bagude, lykkedes det faktisk disse 13 at sætte favoritterne under et vist pres, og på La Redoute, den mest berømte af samtlige udfordringer i Liège-Bastogne-Liège, tog Gasparotto initiativet til at skabe en ny udvikling. Italieneren forcerede voldsomt på stigningen, og det betød, at kun Sivtsvov, Garate, Ten Dam, Van Avermaet, Pineau og Kadri var i stand til at følge ham. Nicki Sørensen i offensiven Bagude var det Leopard-Trek, der slog tonen an, men da toppen af La Redoute var passeret, satte Nicki Sørensen et fremstød ind. Den danske mester nåede i en håndevending op til de ryttere, der havde måttet slippe de førende, men så lykkedes det ham heller ikke at komme nærmere fronten. Afgørende fremstød på næstsidste stigning Her angreb Gasparotto endnu engang for foden af den næstsidste stigning Côte de la Roche auc Faucons 22 km fra mål, og næsten samtidig foretag Schleckbrødrene og Philippe Gilbert i fællesskab den satsning, som fik afgørende betydning for udfaldet. Den frygtindgydende trio kæmpede sig hurtigt helt frem i spidsen, og da toppen var passeret formåede kun Gasparortto, Pineau og Van Avermaet at holde sig til dem. Som den sidste af disse måtte også Van Avermaet opgive af følge med, og dermed var der rettet an til det store finaleshow.