I forbindelse med de seneste ugers voldsomt intensiverede dopingdebat i Italien, hvor præsidenten for den nationale olympiske komité, Gianni Petrucci, har været fremme med krav om gennemgribende udrensning i cykelsporten, sker der nu et markant skifte på ledelsesplan hos et af de etablerede, store mandskaber. Lampre kom kraftigt i søgelyset, da anklagemyndigheden i Mantova meddelte, at holdet indtager en central rolle i den efterforskning, som har stået på i et par år, og som angiveligt fører til, at 32 personer – heraf mange med tilknytning til Lampre, men også eksempelvis den tidligere danske Tour de France stjerne Michael Rasmussen – kan imødese en sigtelse for overtrædelse af straffeloven. Legende belastet af efterforskning Den ledende skikkelse hos Lampre, den italienske legende og eksverdensmester Giuseppe Saronni er også belastet i denne sammenhæng. Saronni har allerede tilkendegivet, at han er klar til at trække sig for ikke at skade holdet, og det ser nu ud til at blive tilfældet. I hvert fald oplyser internetmediet tuttobiciweb.it, at italieneren Roberto Damiano, der siden 2007 har været tilknyttet det belgiske Omega Pharma-Lotto med øjeblikkelig virkning forlader Philippe Gilbert og Co. for at tiltræde som chef for Lampre. Skal styre to store Giro-stjerner Den 52-årige Damiani er højt respekteret i hjemlandet og gjorde sig helt tilbage i 1992 bemærket som sportsdirektør for amatørholdet Domus, der i Giovanni Lombardi og Fabia Casartelli leverede to italienske guldvindere ved OL i Barcelona. Damiani begyndte i den professionelle verden i 1999 på Riso Scotti, hvor han blandt andre var sportsdirektør for nordmanden Kurt Asle Arvesen, skiftede året efter til Mapei og har også haft job hos Fassa Bortolo, Liquigas og LPR, inden turen gik til Belgien. Han skal nu søge at styre Lampre til succes i Giro d’Italia, hvor holdet råder over en af de helt store favoritter til den samlede sejr i Michele Scarponi samt den mest vindende professionelle cykelrytter overhovedet blandt de i øjeblikket aktive, spurtkanonen Alessandro Petacchi.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trumps drøm om total dominans af den vestlige halvkugle bliver mere og mere realistisk
-
Mine venner forsvandt, da sommeren var forbi. Er det okay, at jeg er skuffet?
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
-
Det er med god grund, at politikerne er forargede over det omstridte portræt af Søren Gade
-
»Guillotinen kan være en meget hurtigere og mindre smertefuld henrettelsesmetode«
-
Bookmakerne har en storfavorit til Nobelprisen i Litteratur. Ingen af Politikens kritikere er enige
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Nanna Mik-Meyer
Forskerne har lært, at det kan koste dem dyrt at tale højt. Derfor lader de være
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Sofie Hjorth Schausen
Nobelprisen