Contador jagter Giro-førertrøjen på vulkanen

Attentatmand. Alberto Contador overraskede med sin andenplads på gårsdagens etape af Giro d'Italia, og i dag er spanieren klar til endnu et attenttatforsøg på den lyserøde førertrøje.
Attentatmand. Alberto Contador overraskede med sin andenplads på gårsdagens etape af Giro d'Italia, og i dag er spanieren klar til endnu et attenttatforsøg på den lyserøde førertrøje.
Lyt til artiklen

Forleden rumlede vulkanen Etna voldsomt og spyede aske ud over de nærliggende områder, men intet tyder på, at naturens uberegnelige kræfter griber forstyrrende ind i dagens 169 km lange styrkeprøve i Giro d’Italia, hvor rytterne to gange skal bestige det legendariske bjerg på Sicilien. Dog går færden kun godt halvvejs op mod toppen af den eksplosive tinde, hvis krater befinder sig 3.346 meter over havets overflade. Den angribes for to forskellige sider – først op til Maraneve i 1.631 meters højde, hvorfra der endnu resterer cirka 78 km af etapen, og slutteligt til Sapienza 1.892 oppe, hvor målet befinder sig. Contador har bragt sig i gunstig position Det er på denne sidste stigning – løbets længste – der officielt er opgjort til 20 km med en gennemsnitlig procent på seks og en maksimal på 12, men egentlig strækker sig over dobbelt så lang en distance, at Giroens mest fremtrædende navne forventes at udfordre hinanden. Og efter gårsdagens overraskende finaleopvisning er opmærksomheden først og fremmest rettet mod storfavoritter Alberto Contador (Saxo Bank-SunGard) som med andenpladsen på etapen til Tropea pludselig bragte sig helt på forkant i dysten mellem de formodede favoritter.

LÆS OGSÅ Contador viser styrke i flot finaleoffensiv

Bjarne Riis’ spanske supertrumf er nu den bedst placerede af disse, om end forskellen mellem dem endnu kun er minimal. Det indebærer, at Contador står med optimale chancer for at erobre den rosa førertrøje, og Giro-vinderen fra 2008 vil da bestemt heller ikke udelukke, at det kan ske.

Forholder sig afventende til at begynde med
»I første omgang vil jeg forholde mig afventende for at se, hvordan konkurrenterne reagerer, for jeg er ikke i tvivl om, at flere af dem er meget motiverede«, siger Alberto Contador via sin private pressetjeneste.

»Vincenzo Nibali er på hjemmebane her på Sicilien, og Michele Scarponi har vist sig stærkt kørende. Men hvis jeg vurderer, at der pludselig viser sig en mulighed for, at jeg kan angribe, lader jeg ikke chancen gå fra mig«.

Holdet fungerede fremragende
Noget tilsvarende var tilfældet i går, og i den nærmeste kreds omkring Contador nævnes det, at en af årsagerne til spanierens overraskende fremstød var, at han i italienske medier kunne læse, at han efter fredagens finale havde udtalt, at han følte sig træt.

»Det har jeg aldrig sagt«, konstaterer Alberto Contador.

»Jeg udtalte mig slet ikke efter den etape, men skyndte mig tilbage til bussen, fordi vi havde meget lang vej til hotellet, hvor vi da også først ankom sent om aftenen«.

»Når jeg kunne lave det nummer i går, skyldtes det ikke mindst, at mine holdkammerater have ydet et fantastisk arbejde for at bringe mig helt frem til den perfekte position inden den sidste stigning. Og jeg føler mig overbevist om, at jeg kan regne med den samme støtte i dag«.

Hollænder rede til at forsvare førertrøjen

Endnu er Alberto Contador at finde på den samlede femteplads med 13 sekunder op til den fortsat førende hollænder Pieter Weening (Rabobank), der er en ganske udmærket klatrer og har bebudet, at han vil slås til det sidste for at forsvare den eftertragtede trikot.

Foran sig har spanieren desuden den italiensk-hviderussiske HTC-Highroad duo Marco Pinotti og Kanstantin Sivtsov, som begge har et minus på to sekunder til hollænderen, samt franskmanden Christophe Le Mevel (Garmin-Cervélo), der er fem sekunder efter Weening.

For alle disse ryttere gælder det, at de også har ambitioner i klassementet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her