Skulle nogen efter gårsdagens forrygende opvisning endnu tvivle på, at Alberto Contador (Saxo Bank-SunGard) er på vej mod sin sjette triumf i træk i de store, nationale rundture, han har deltaget i, får den 28-årige spanier i denne uge alle muligheder for at overbevise selv den mest inkarnerede skeptiker. Ganske vist indledes eventyret i den rosa førertrøje med en overkommelig opgave i morgen, hvor sprinterne får lejlighed til at brillere, og det samme er tilfældet på torsdag, men så tages der hul på den periode i løbet, hvor det egentlig først var ventet, at Contador for alvor ville demonstrere sin styrke. Tre skrappe bjergetaper i træk Tre skrappe bjergetaper i træk med finaler på en tinde – fredag Grossglockner i Østrig, lørdag Monte Zoncolan og søndag Gardeccia – lægger op til, at rivalerne vil være endnu mere demoraliserede end efter spanierens forrygende soloridt på Etna og har endnu mere at tænke over på løbets næste hviledag m en uge.
LÆS OGSÅ Italienske eksperter: Contador er Giroens konge
Også fordi dette pusterum i Belluno fører direkte videre til den 12,7 km bjergenkeltstart, som Contador tilsyneladende trænede til, da han i går drønede fra konkurrenterne.
Ingen af disse har i kølvandet på det eksplosive skuespil på vulkanen givet udtryk for, at de reelt tror på, at det kan lykkes at støde Bjarne Riis’ supertrumf fra tronen.
Nibali: Han er feltets stærkeste rytter
Værtsnationens håb både i den aktuelle styrkeprøve, men i høj grad også i de kommende års, Vincenzo Nibali (Liquigas) anerkender således fuldt ud spanierens styrke.
»Hvis Contador bevarer denne form løbet ud, har jeg vanskeligt ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at besejre ham«, siger Nibali til italienske medier.
Bjarne Riis jubler - men kun forsigtigt »Selvfølgelig vil jeg sammen med holdet forsøge at finde frem til en måde at slå ham på, men det nytter ikke noget at lukke øjnene for den kendsgerning, at han er feltets stærkeste rytter«. »Jeg vil imidlertid til det sidste prøve at finde den åbning, der måske viser sig, og samtidig var det opmuntrende for mig på Etna at konstatere, at jeg vist var den af favoritterne, der led mindst, da Contador satte sit fuldstændig overraskende angreb ind«, fastslår den 26-årige sicilianer, der som nr. 4 sammenlagt nu er 1.21 minut efter spanieren. En klasse bedre end alle andre Dennes landsmand Igor Anton (Euskaltel) var blandt dem, der ikke led alt for meget under Contadors storslåede offensiv, og som også erkender, at han har fundet sin overmand. »Jeg havde ikke ventet, at Contador ville satse på den måde, men forstår godt, at han gjorde det, når det nu viste sig, at han havde benene til det«, konstaterer Igor Anton, der på 11. pladsen er 2.21 minutter bagude.




























