Forholdet mellem Alberto Contador og den rosa førertrøje i Giro d’Italia er så ambivalent, at det nu har kostet den 28-årige spanier en bøde på cirka 6.000 kr. På den ene siden udtrykker de seneste sæsoners ubestridte etapeløbskonge glæde og ære over at være i besiddelse af den.
På den anden fremhæver han også de ulemper, der følger med, og dem vurderede Contador åbenbart efter afslutningen på gårsdagens etape til at være så omfattende, at det var værd at slippe for en del af dem ved at betale 6.000 kroner. Førertrøjens pligter koster værdifuld hviletid Med til de pligter, der påhviler indehaveren af førertrøjen, hører deltagelsen i et pressemøde efter etapen, men i går orkede Saxo Bank-SunGards supertrumf ikke at opfylde den del af aftalen.




























