Vred UCI-præsident forsvarer hemmelig dopingliste

forsvar. Præsidenten for den internationale cykelunion, UCI, Pat McQuaid, vil ikke stikke rytterne en uforbeholden undskyldning over den lækkede dopingliste.
forsvar. Præsidenten for den internationale cykelunion, UCI, Pat McQuaid, vil ikke stikke rytterne en uforbeholden undskyldning over den lækkede dopingliste.
Lyt til artiklen

Trusler om sagsanlæg mod den internationale cykelunion, UCI, og en stribe rasende udmeldinger uden knap så juridisk alarmerende signaler fulgte i kølvandet på offentliggørelsen af et særdeles kontroversielt dokument i sidste uge. Det var det franske dagblad L’Equipe, der havde fået fingre i papirer, som førte til publiceringen en historie, som gik hele cykelverdenen rundt, fordi de ikke kunne opfattes som meget andet, end at UCI havde udarbejdet en hemmelig dopingliste til brug ved kontrollerne under Tour de France 2010.

LÆS OGSÅ Her er UCI's hemmelige dopingliste

Samtlige 198 deltagere i den franske styrkeprøve var opført på en skala fra nul til 10 med spanieren Carlos Barredo (Rabobank) og ukraineren Jaroslav Popopvitj (RadioShack) som de eneste udstyret med et 10 tal, hvilket tilsyneladende indikerede, at de var de mest belastede.

Åbent brev uden undskyldning
Nu har UCI’s præsident Pat McQuaid så udsendt et åbent brev til både ryttere og firmahold, som absolut ikke indeholder den uforbeholdne undskyldning, de berørte pedalatleter kunne ønske sig, efter at dokumentet er blevet lækket, men en meget markant sætning, der tilsyneladende forsøger at rette op på den skade, der er gjort.

»Det er væsentligt at forstå, at dette ikke er en liste, som angiver forskellige grader af mistanke om doping«, fastslår Pat McQuaid i erklæringen.

Rasende ryttere lægger sag an mod UCI »Der er udelukkende tale om et arbejdsdokument, som skal hjælpe med til at fastlægge en prioritering af dopingkontrollerne. Listen er etableret på baggrund af blodprofilerne i det biologiske pas samt ud fra hensyntagen til, hvor tit rytterne var blevet testet i den forudgående periode, plus en sportslig vinkel baseret på de resultater, de havde opnået, deres rangering og deres ambitioner«. Listen indeholder ingen form for beviser »Jeg forstår udmærket, at der blandt rytterne og i deres omgivelser er utilfredshed med, at disse oplysninger er blevet lækket til pressen, hvilket jeg også finder fuldstændig uacceptabelt«. »Derimod har jeg svært ved at fatte indignationen og overraskelsen over selv indholdet af dokumentet, fordi alle de implicerede jo ved, hvad der står i deres biologiske pas, og det er disse informationer, der indgår i vurderingen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her