Dopingbeskyldningerne mod den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong er nu tilføjet et nyt kapitel, efter at hans forhenværende holdkammerat Tyler Hamilton i et tv-interview i aftes slog fast, at han adskillige gange havde overværet, hvordan superstjernen dopede sig. Hamilton, der i øjeblikket afsoner en dopingkarantæne på otte år, følger dermed op på de anklager en anden af Armstrongs tidligere nære kolleger, Floyd Landis, fremkom med sidste år, men som tilfældet var med disse, mødes også Hamiltons påstande med total afvisning fra Armstrong-lejren. Prøver at lave penge på en bog »Hamilton prøver i øjeblikket at lave penge ved at skrive en bog«, udtaler Lance Armstrongs advokat Mark Fabiani. »Nu forsøger han at øge sine chancer for at få den udgivet ved at skabe sig opmærksomhed i medierne og fuldstændig at ændre de forklaringer, han hidtil har afgivet«. »Men grådighed og jagt på publicity ændrer ikke kendsgerningerne. Lance Armstrong er den mest testede atlet i idrættens historie«. Armstrong: Jeg er testet mere end 500 gange Armstrong selv begrænsede sig til en kort twitter-besked, hvor han slog fast, at han i en karriere på mere end 20 år er blevet testet 500 gange overalt i verden både i og udenfor konkurrence, samt at han aldrig er erklæret positiv. »I rest my case«, lød Armstrongs afsluttede bemærkning, som er identisk med den, der høres i amerikanske retssale, når advokaterne har fuldført deres arbejde. Om Armstrongs juridiske rådgivere på et tidspunkt også får anledning til anvende den i officiel sammenhæng, er endnu uvist. Det er imidlertid en kendsgerning, at de amerikanske myndigheder er i gang med en omfattende efterforskning af de påståede dopingaktiviteter omkring US Postal mandskabet med Lance Armstrong som den centrale skikkelse Hamilton: Vi dopede os alle sammen Hele interviewet med Tyler Hamilton sendes på søndag i programmet 60 minutes, men tv-stationen CBS bragte uddrag i Evening News i aftes. »Armstrong tog det samme, som vi andre gjorde. EPO, testosteron, blodtransfusioner« sagde Tyler Hamilton, der var med i Armstrongs tre første succesrige Tour de France felttog, inden han i 2002 skiftede til Bjarne Riis’ CSC-Tiscali. »Jeg så EPO i hans køleskab. Jeg så ham sprøjte sig med det mere end en gang, som vi alle gjorde, som jeg selv gjorde mange, mange gange«. Hamilton forklarede, at han havde besluttet sig for at stå frem, efter at være blevet indkaldt til afhøring af den grand jury, som undersøger forholdene omkring US Postal og Lance Armstrong. Fik lov at beholde OL-guldmedalje Tyler Hamilton kom selv i konflikt med antidopingreglementet i 2004 under OL i Athen, men han fik lov at beholde den guldmedalje, han havde erobret på enkeltstarten, fordi den foreskrevne B-prøve ikke kunne udføres. På det tidspunkt havde amerikaneren forladt det danske mandskab og repræsenterede Phonak, men i 2005 blev han fældet ved en ny test og udelukket i to år. Hamilton sattes også i forbindelse med den spanske dopingaffære Operacion Puerto, men vendte tilbage og erobrede det amerikanske mesterskab i 2008, da han kørte for Rock Racing. I foråret 2009 afleverede han atter en positiv dopingprøve, hvilket affødte karantænen på otte år.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Russisk enhed plages af deserteringer og tårnhøje tab
-
Bente Klarlund: Mange måler deres velbefindende med diverse gadgets, men den bedste markør er et simpelt spørgsmål
-
Rejsebureauet fik nys om en vild statistik og begyndte straks at tilbyde en helt ny slags ferie
-
Det er akkurat lige så nedladende som at sige, »hvor taler du godt dansk« til mennesker med mørkere hud
-
Hun er en af de bedste malere, denne nation af bondeknolde har fostret
-
»Ualmindeligt trist og svinsk«: Et sønderlemmende portræt af Søren Gade er på alles læber på Christiansborg
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sara Montanari
Debatindlæg af Allan Holmgren
Psykolog forfægter »kontroversielt synspunkt« om børns mistrivsel: Kig mod forældrene i stedet
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen