Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Contador: Der venter et helvede de næste tre etaper

sceneskift. Det går fra champagne til bjerge, når Alberto Contador i de kommende dage skal køre opad i Giro d'Italia.
sceneskift. Det går fra champagne til bjerge, når Alberto Contador i de kommende dage skal køre opad i Giro d'Italia.

Selv om Giro d'Italia først slutter 29. maj i Milano, afgøres den italienske cykelrundtur på de fire etaper, der forestår fra i dag til og med tirsdag i næste uge. Sådan vurderer i hvert fald løbets førende rytter Alberto Contador (Saxo Bank-SunGard) situationen, og ikke ret mange erklærer sig uenig med ham.

LÆS ARTIKEL Giro-førertrøje skifter ejermand i morgen

Tre vildt skrappe etaper i træk i Dolomitterne, hvil mandag og derefter en bjergenkeltstart – så skulle klassementet mere eller mindre være sat på plads, selv om der derefter resterer endnu bl.a. to udfordringer med mål på en tinde samt den afsluttende enkeltstart til Milano.

Ind i den afgørende fase
Med til at understrege den påstand er den simple kendsgerning, at 13., 14. og 15. etape tilsammen byder på en højdeforskel på 10.505 meter – 2.205 meter i dag, 3.734 i morgen og 4.566 på søndag – over en samlet distance af 606 km.

»I dag går Giro d'Italia ind i den afgørende fase, og det er et helvede, der venter«, fastslår Alberto Contador i en dramatisk udmelding.

Har studeret etaperne
Og spanieren ved, hvad han taler om, for efter sin deltagelse i Flèche Wallonne 17. april tog han til Italien for at studere netop disse tre etaper og tirsdagens enkeltstart.

»Den vanskeligste er nok den på søndag med mål i Gardeccia 1.948 oppe. Den indeholder de fleste højdemeter, og desuden har vi lige forinden været ude i to meget skrappe etaper«.

»Derfor er det også alt for tidligt at sige, at jeg allerede har vundet Giroen. Det forspring, jeg har kan hurtigt forsvinde, hvis der pludselig opstår en krise. Heldigvis er der intet, der tyder på, at det sker, men der bliver brug for maksimal koncentration både mentalt og fysisk på disse tre etaper«.

Mål på Østrigs højeste bjerg

På dagens 167 km fra Spilimbergo til målet på Østrigs højeste bjerg Grossglockner bevæger feltet sig de sidste knap 90 kilometer udenfor Italien.

Den første bjergspurt afvikles netop på grænsen mellem de to nationer, men det eventuelle opgør, der måtte komme mellem løbets førende ryttere, udspilles næppe før på den afsluttende 20 km lange klatretur.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her