3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

UCI: Hamilton lyver om Lance Armstrong

Dopingbeskyldt. Armstrong afviser samtlige beskyldninger mod ham.
Dopingbeskyldt. Armstrong afviser samtlige beskyldninger mod ham.
Lyt til artiklen

I en officiel erklæring tager den internationale cykelunion, UCI, nu markant afstand fra de påstande, den tidligere amerikanske cykelrytter Tyler Hamilton i går fremsatte i programmet '60 Minutes' på tv-stationen CBS om, at den har lagt låg på en sag om en positiv dopingprøve, superstjernen Lance Armstrong skulle have afleveret under Tour de France 2001. »UCI er dybt chokeret over de beskyldninger, der er fremsat i "60 Minutes", og den medieinteresse, de har fremkaldt«, hedder det i en pressemeddelelse fra UCI. »Endnu engang ønsker vi at fastslå, at UCI aldrig har ændret eller skjult resultaterne af en positiv prøve«. Armstrong har aldrig afgivet en positiv prøve »De påstande, Tyler Hamilton har fremsat, er fuldstændig grundløse. UCI kan kun give udtryk for sin indignation over, at en rytter, der ikke har tøvet med ved adskillige lejligheder at misbruge sine omgivelsers tillid, nu atter forsøger at skade cykelsporten«.

LÆS ARTIKEL Cykelunion beskyldes for svindel i Armstrong-affæren

»Hamilton har ikke på noget tidspunkt taget skridt til at underrette UCI om de begivenheder, han nu hævder at have oplevet for 10 år siden. I stedet benytter han nu i stedet muligheden til at angribe UCI«. »UCI kan kun bekræfte, at Lance Armstrong aldrig har afgivet en positiv prøve ved noget antidopinglaboratorium«. Ser frem til afslutningen på efterforskning i USA »Bortset fra den kendsgerning, at der ikke længere kan iværksættes nogen juridiske forholdsregler i forbindelse med begivenheder, der foregik i 2001, vil UCI gerne understrege, at dopingsager bygger på beviser, og at enhver videnskabelig vurdering må støtte sig til de regler og de metoder, der var gældende på det tidspunkt, da eventuelle prøver blev afgivet«.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her