Alex Rasmussen jagter allerede næste sejr

tempostærk. Alex Rasmussen har taget evnerne i sprinten med sig fra banen til landevejen.
tempostærk. Alex Rasmussen har taget evnerne i sprinten med sig fra banen til landevejen.
Lyt til artiklen

Da Alex Rasmussen efter en eksplosiv finish susede først over stregen i Philadelphia International Championship, bragte han samtidig HTC-Highroads samlede sejrstal for denne sæson op på 26. Få timer inden havde schweizeren Michael Albasini sørget for nr. 25 ved at vinde på hjemmebane i Grand Prix Gippingen, og det amerikanske mandskab, der de seneste tre år har været det suverænt mest vindende blandt holdene på højeste internationale niveau, styrer sikkert mod en gentagelse af den triumf. Saxo Bank-SunGard på tiendeplads I øjeblikket er de to andre amerikanske ProTeam, RadioShack og Garmin-Cervélo, samt hollandske Rabobank tættest på med hver 16 sejre, mens Saxo Bank-SunGard og Leopard Trek befinder sig på en delt tiendeplads med hver 12.

læs også Reserven Rasmussen vinder stort løb

Sidste år nåede HTC-Highroad op på 64, i 2009 på 85 og i 2008 på 77. I 2010 var Liquigas og Saxo Bank tættest på med henholdsvis 40 og 37 gevinster, mens Bjarne Riis’ tropper i 2009 og 2008 besatte andenpladsen med 44 og 48.

Har kig på hollandsk etapeløb
Går alt efter Alex Rasmussens planer, bidrager han inden længe yderligere til kontoen. Den tempostærke dansker, som torsdag fylder 27 år, havde faktisk slet ikke regnet med succes i sin første optræden i USA’s største endagsløb.

»Jeg har lige fået at vide, at jeg skal med til Philadelphia, men dér tror jeg bestemt ikke på, at jeg kan lave noget særligt, sagde Alex Rasmussen på finaledagen i Giro d’Italia forrige søndag, da han endnu var dybt skuffet over at være blevet slået på den afsluttende enkeltstart med syv sekunder af skotten David Millar (Garmin-Cervélo) på grund af en punktering en kilometer fra mål.

læs ogsåUheld koster Alex Rasmussen etapesejr i Giroen »Derimod har jeg kig på prologen i det hollandske etapeløb Ster Elektrotoer. Det må lige være noget for mig med den form, jeg har opbygget i Giroen«, konstaterede den firedobbelte verdensmester på bane ved samme lejlighed. Sikker på hård konkurrence

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her