Efter en skuffende, men tilsyneladende programmeret optakt på Critérium du Dauphiné sørgede den 26-årige Tony Martin for anden dag i træk for tysk triumf til det amerikanske HTC-Highroad mandskab, da han sejrede på den 42,5 km lange enkeltstart i Grenoble 11 sekunder foran et andet af cykelsportens exceptionelle tempofænomener, englænderen Bradley Wiggins (Sky). Sidstnævntes indsats rakte rigeligt til, at han erobrede førertrøjen fra den kasakhiske veteran Alexandre Vinokourov (Astana), der blev nr. 14 på etapen slået med 2.18 minutter af Tony Martin og dumpede ned på fjerdepladsen. Vinder havde sat sammenlagt chance over styr Wiggins har i klassementet nu et forspring på 1.11 minut til den tidligere australske verdensmester Cadel Evans (BMC), mens sidste års vinder af Critérium du Dauphiné, sloveneren Janez Brajkovic på tredjepladsen er yderligere 10 sekunder efter – og 35 sekunder foran Vinokourov.
læs også Tour-outsidere i markante hovedroller
Tony Martin, der fulgte op på landsmanden og holdkammeraten John Degenkolbs succes i går havde sat sine chancer sammenlagt over styr på de to første etaper, hvor han havde mistet over ni minutter, men det spolerede på ingen måde tyskerens glæde.
Samme rute som i Tour de France
»Jeg kom til dette løb efter fire ugers pause, og jeg var helt klar over, at det ville blive hårdt i begyndelsen«, siger Tony Martin.
»Til gengæld styrkede sejren selvtilliden ganske gevaldigt, og nu håber jeg på, at også den sidste halvdel af løbet vil byde på opmuntringer«.
Dagens udfordring havde en helt speciel karakter, eftersom ruten med start og mål i Grenoble er fuldstændig identisk med den, deltagerne i Tour de France udsættes for på den næstsidste etape om godt halvanden måned.
læs ogsåVeteran og himmelstormer i tæt duel Og eftersom Tony Martin håber at kunne blande sig i kampen om topplaceringerne i Touren, er det forståeligt, at han var yderst tilfreds efter dagens facit. Wiggins skal forsvare førertrøjen Det havde også Bradley Wiggins så absolut grund til at være. Englænderen leverede i 2009, da han kørte for Garmin-Cervélo, en kæmpemæssig overraskelse ved at slutte på en fjerdeplads i Tour de France efter året inden at være blevet både OL- og VM-guldvinder i forfølgelsesløb på banen. Til gengæld skuffede han både sig selv og sine omgivelser sidste år, da han efter en tidlig satsning også i Giro d’Italia slet ikke kunne leve op til forventningerne i Touren, hvor han sluttede på en 24. plads slået med 39.24 minutter af Alberto Contador.




























