Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Veteran og himmelstormer i tæt duel

dobbelt. Med dagens prologsejr er Lars Boom oppe på to af slagsen i år.
dobbelt. Med dagens prologsejr er Lars Boom oppe på to af slagsen i år.

Da Alexandre Vinokourov i 1999 vandt Critérium du Dauphiné Libéré foran Garmin-Cervélos nuværende amerikanske sportsdirektør Jonathan Vaughters, var hollænderen Lars Boom en knægt på kun 13 år. Men da den 63. udgave af det franske arrangement indledtes i dag, udkæmpede Rabobanks nederlandske himmelstormer og Astanas kasakhiske veteran en tæt dyst om sejren på den 5,4 km lange prolog. Vinokourov slået med tre sekunder Multitalentet Lars Boom, der har været verdensmester både i cykelcross og i U23-kategorien på landevejen, viste sig med tiden 6.18 minutter som den hurtigste, men Vinokourov blev kun slået med tre sekunder, og det kunne tyde på, at Astana-kaptajnen satser markant på det samlede klassement.

LÆS ARTIKEL Contadors rivaler blæser til angreb

Det går utvivlsomt også den regerende olympiske mester i forfølgelsesløb både individuelt og for hold samt tidligere VM-guldvinder i begge discipliner Bradley Wiggins (Sky), men englænderen havde utvivlsomt sat næsen op efter mere end den tredjeplads, det nu blev til seks sekunder efter Lars Boom.

Cadel Evans kom godt fra start
Af de mest fremtrædende aspiranter til slutsejren klarede den australske eksverdensmester Cadel Evans (BMC) sig bedst på en syvendeplads ni sekunder bag hollænderen, men endnu er tidsforskellene mellem favoritterne så ubetydelige, at de kun kan betragtes som et spinkelt fingerpeg om den aktuelle form.

Derimod må det anses for nogenlunde givet, at Lars Boom allerede i morgen må sige farvel til førertrøjen igen. Finalen på den 144 km lange 1. etape fra Albertville til Saint-Pierre-de-Chartreuse er nemlig så krævende, at den sandsynligvis ikke ligger til en tempostærk type som hollænderen.

Den afsluttende stigning op til målet i 884 meters højde er på 4,8 procent og 7,4 km lange, så allerede her er det efter alt at dømme de ryttere, der jagter den samlede sejr, som vil træde i karakter.

Anden sejr i denne sæson
For Lars Boom var det sæsonens anden sejr næsten på dagen fire måneder efter, at den første kom i hus.

Det skete, da hollænderen på den 2,5 km lange prolog i Tour of Qatar slog den firedobbelte enkeltstartsverdensmester Fabian Cancellara (Leopard Trek) med fire sekunder.

LÆS ARTIKELCancellara sat på plads af Breschels holdkammerat Lidt over en måned senere var rollerne byttet om på den korte, afsluttende enkeltstart i Tirreno-Adriatico, da schweizeren var ni sekunder hurtigere end Boom. Lovende start for flere specialister Blandt de etablerede etapeløbsspecialister klarede også belgieren Jurgen Van Den Broeck (Omega Pharma-Lotto), sidste års slovenske sejrherre Janez Brajkovic (RadioShack), den olympiske guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel) og den unge hollænder Robert Gesink (Rabobank) sig lovende med tidstab på henholdsvis 14, 15, 16 og 17 sekunder. Tyskeren Tony Martin (HTC-Highroad) satte også 17 sekunder til, men for en rytter med hans tempokvaliteter må det betegnes som skuffende. Nicki Sørensen bedst hos Saxo Bank-SunGard

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her