0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Cykellegende tager afsked med seksdagsløbet

Henrik Elmgreen trækker sig som seksdagesarrangør, men Ballerup Kommune kører videre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når det 50. københavnske seksdagesløb suser hen over velodromen i Ballerup Super Arena fra 2. til 7. februar næste år, sættes der samtidig punktum for en uhyre markant epoke i dansk cykelsport – uden at ingen endnu rigtig ved, hvordan den skal fortsætte.

For næppe nogen herhjemme kan forestille sig, at den fascinerende og forkætrede begivenhed, der helt tilbage i sin oprindelse lovpristes af forfatteren Johannes V. Jensen som en af hovedstadens eksklusive kulturelle oplevelser, skal kunne videreføres uden den styrende faktor i en periode, der nærmest virker som en menneskealder, Henrik Elmgreen.

Væk inden jeg bliver for gammel
Ikke desto mindre bliver det sådan, når den kommende vinters arrangement er overstået, for det omvandrende cykelleksikon og den uopslidelige iværksætter har besluttet, at jubilæumsbegivenheden bliver den sidste, han står i spidsen for.

LÆS ARTIKEL

»Henrik Elmgreen har underrettet os om sin beslutning, så derfor er vi også i gang med at undersøge, hvordan vi skal komme videre. At seksdagesløbet fortsætter i en eller anden form, er vi ikke et øjeblik i tvivl om«, fastslår Peter Bøgelund, fritids- og idrætsinspektør i Ballerup Kommune, som ejer Ballerup Super Arena.

»Seksdagesløbet udgør så vigtig en del af Arenaens aktiviteter, at vi skal være helt sikre på, hvordan vi bedst garanterer kontinuiteten, så derfor afsøger vi alle muligheder for at finde frem til den mest holdbare løsning«.

Han slutter på toppen
»Vi værdsætter, at Elmgreen stiller sin ekspertise til rådighed i forbindelse med opbygningen af den ny organisation, selv om han ikke skal indgå i den, for selvfølgelig vil vi da gerne udnytte hans erfaringer«.

»Vi har været rigtigt glade for samarbejdet med Henrik Elmgreen, og han har bidraget afgørende til, at vi i Ballerup råder over det nationale cykelsportscenter. Når han nu selv vil det sådan, synes jeg, at det er et fint tidspunkt at sige farvel på med det 50. københavnske seksdagesløb. Det indebærer jo også, at han slutter på toppen«.

Det har givet gode resultater
Heller ikke Danmarks Cykle Unions formand, Tom Lund, lægger skjul på den betydning, vinterbaneshowet og Henrik Elmgreen har haft for banesportens udvikling.

»Seksdagesløbene har under Henrik Elmgreens ledelse arbejdet sig op til at have en høj sportslig kvalitet, og det skyldes utvivlsomt den ihærdighed og den kærlighed, hvormed han har efterstræbt sine mål«. siger Tom Lund.

»Det har været fantastisk for vores ryttere at udfolde sig i seksdagesløbet på mange forskellige niveauer, og der er da indlysende, at det har været medvirkende til at skabe de fantastiske resultater, vi har set i banesporten inden for de seneste år«.

Nu bliver der tid til at debattere
Henrik Elmgreen er selv fuldstændig afklaret med den beslutning, han har truffet.

»Jeg kører jo ikke direkte ud på plejehjemmet, når løbet er slut i februar, og jeg har sagt det på den måde, at hvis løsningen skulle blive, at Ballerup Super Arena selv skal stå for driften, er jeg parat til at hjælpe, fordi jeg føler, jeg er blevet behandlet godt af Ballerup Kommune. Det bliver bare aldrig i en udadvendt rolle, der på nogen måde minder om den, jeg nu i mange år har indtaget«, fastslår Henrik Elmgreen.

»Til gengæld kan jeg godt garantere for, at jeg vil blande mig endnu mere i den hjemlige cykledebat, end det hidtil har været tilfældet. For nu får jeg tiden til det«.

Enhver kan arrangere seksdagesløb
»Jeg tror, at hvis man stræber efter en kontinuerlig fortsættelse af seksdagesløbene, skal man passe på med, at der ikke går for lang tid, før man beslutter sig for, hvordan det skal ske. Mit råd har været til arenaen og kommunen at orientere sig så bredt som muligt for at efterforske, hvem der kunne være interesseret i at gå ind i projektet. Men det er jo slet ikke mit bord at afgøre, hvordan det skal foregå«.

»Det er ikke sådan, at jeg har en eller anden licens, som jeg skal sælge videre til andre. Det er et spørgsmål om at råde over en bane, kunne få en lejeaftale samt en autorisation fra Danmarks Cykle Union, så kan enhver jo i princippet slå sig ned som seksdagesarrangør«.

Bjarne Riis er en mulighed

»Jeg mener, det er essentielt for cykelsporten og selvfølgelig specielt banedelen af den, at seksdagesløbet fortsætter. Hvis ikke det står som en slags højdepunkt på sæsonen, tror jeg, at antallet af ryttere, der kører rundt derude, vil falde ganske betragteligt«. Et lille pip omkring videreførelsen af seksdagesløbet, som ingen af de implicerede parter ønsker at bekræfte, lyder på, at Bjarne Riis kunne være en interesseret medspiller. Og ham vil Henrik Elmgreen utvivlsomt ikke have problemer med at assistere i kulissen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts